07. januar 2019

UCN-forskere stiller skarpt på socialt arbejde

Fjerde nummer af UCN’s forskningsmagasin UCN Perspektiv er landet. I den nye udgivelse stiller nogle af UCN’s forskere skarpt på opsøgende socialt arbejde og præsenterer resultaterne fra en række FoU-projekter på UCN.

Temanummeret rummer fire artikler og er ifølge Tanja Miller, docent på UCN og gæsteredaktør på temanummeret, relevant, fordi velfærdsopgaver inden for pædagogik og sundhed i disse år genfortolkes og søges løst på nye måder.

 - Sagen er, at de traditionelle måder at tænke velfærdsydelser på ikke i tilstrækkeligt stort omfang lykkes med at bringe de borgere, der har behov for hjælp, videre med deres udfordringer. Det allerstørste problem er faktisk, at de borgere, der har allermest brug for støtte og hjælp, ikke modtager den. Det kan skyldes, at de ikke ved, at en given velfærdsydelse findes, eller at den er eller forekommer dem opnåelig, forklarer Tanja Miller.

Borgeren kan ifølge Tanja Miller også have udviklet en modstand mod systemerne og have mistet tilliden til, at samfundet vil borgeren noget godt. Uanset hvilke årsager der er til, at ikke alle velfærdsydelser når ud til marginaliserede borgere, er der brug for nytænkning og nye paradigmer, og det kan du bl.a. blive klogere på i det nye temanummer.

Artiklerne i fjerde nummer af UCN Perspektiv er:

  1. Forord v. Tanja Miller, docent og gæsteredaktør
  2. Når borgerne bliver aktører - samskabelse i det sociale arbejde v. Ann-Merete Iversen og Thomas Waring Stubben, lektorer på pædagoguddannelsen
  3. Den synlige og opsøgende sygeplejerske v. Brigitte Sørensen, lektor på sygeplejerskeuddannelsen, Jette Cortnum, tidl. lektor på sygeplejerskeuddannelsen, Annegrethe Nielsen, tidl. lektor på jordemoderuddannelsen
  4. Opsøgende socialt arbejde - mangfoldighedernes ustyrlighed v. Holger Kjærgaard og Gitte Larsen, lektorer på pædagoguddannelsen
  5. Grænsearbejde - opsøgende gadeplansarbejde blandt unge hjemløse v. Thomas Heegaard Christensen, adjunkt på pædagoguddannelsen

Find hele nummeret her: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/issue/view/34

Kontakt:

  • Tanja Miller, docent på UCN og gæsteredaktør på fjerde nummer af UCN Perspektiv, tlf.nr.: 7269 0334, e-mail: TNM@ucn.dk

Af Silas Mühlbach, sfm@ucn.dk, UCN Kommunikation