29. januar 2019

Debat: Vi skal kunne belønne det uperfekte

Der er brug for studerende, der er modige, selvstændige, innovative og reflekterende – og som tør at begå fejl. Det skal vores karaktersystem afspejle, mener Lene Augusta Jørgensen og Peter Møller Pedersen, rektor og uddannelsesdirektør på UCN.

Af Lene Augusta Jørgensen og Peter Møller Pedersen, rektor og uddannelsesdirektør på Professionshøjskolen UCN

Hvilken type unge vil vi gerne uddanne i Danmark? Unge der hele tiden stræber efter at undgå fejl og altid tager den sikre vej? Eller unge der tør tage chancer, være innovative og nysgerrige?

Vi er ikke i tvivl. Vi foretrækker det sidste, og det skal vores uddannelsessystem også afspejle. Derfor er det helt på sin plads, når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers på baggrund af en evaluering af 7-trins-skalaen efterspørger et karaktersystem, der motiverer de unge til ”at tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse”. 7-trins-skalaen, der blev indført i 2005, har været med til at understøtte en uddannelseskultur, hvor den sikre og fejlfri præstation belønnes. Vi har fået skabt et karaktersystem, hvor man har defineret den perfekte præstation, som de unge så bliver vejet op imod.

Men er det det, fremtidens samfund har brug for? Nej. Der er brug for studerende, der er modige, selvstændige, innovative og reflekterende – og tør at begå fejl. Hvis vi skal kunne begå os såvel i en national som i en global kontekst, skal vi uddanne unge, der kan finde nye løsninger, som peger ind i morgendagens behov. Evnen til at sætte sin viden i spil i nye sammenhænge er afgørende for, at både den enkelte medarbejder og samfundet som helhed kan bevæge sig fremad.

7-trins-skalaen hjælper os ikke

Vi kan heldigvis få øje på mange gode tiltag og indsatser igennem hele uddannelsessystemet, som i disse år fremmer det. På Professionshøjskolen UCN arbejder vi med en læringstilgang, Refleksiv praksislæring, der netop udvikler de studerendes refleksive kompetencer og deres kompetencer til at koble teori og praksis med henblik på hele tiden at være innovative og undersøgende. Men her hjælper 7-trins-skalaen os ikke, fordi den understøtter den fejlfri præstation.


Lene Augusta Jørgensen og Peter Møller Pedersen, rektor og uddannelsesdirektør på Professionshøjskolen UCN

Den nuværende karakterskala fungerer sådan, at når de studerende møder op til eksamen, starter de i princippet ud med et 12-tal, men antallet af fejl og mangler under eksaminationen er så afgørende for, hvor langt ned ad karakterskalaen, de falder, inden de går ud af lokalet igen. Det er uheldigt, fordi den tilgang gør, at de studerende let kommer til at efterspørge manualer for, hvordan man undgår fejl. Det er en tendens, vi bl.a. kan se på vores uddannelser på UCN.

Det er naturligvis ikke en dårlig ting i sig selv at ville undgå fejl, specielt ikke hvis du er sygeplejerske, der skal sikre den helt rigtige behandling af patienten eller bygningskonstruktør, som skal sørge for, at et byggeri lever op til gældende krav og lovgivning. Der skal være styr på grundfagligheden, men selv i de fag er der brug for at kunne vurdere og reflektere over sin egen praksis, være undersøgende og finde forskellige veje til målet – og igen blive belønnet for det. For det eneste der er konstant er, at vi hele tiden udvikler os, og det går stærkt i disse år.

Brug for nye øjne på karaktererne

Er det så karaktererne i sig selv, altså selve skalaen fra 12 til -3, der er noget galt med, eller er det måden, vi bruger karaktererne på, der skal ændres? Det er vores erfaring, at skalaen ikke i sig selv er et problem, selvom den ligesom den gamle karakterskala også har sine udfordringer. Derfor mener vi ikke, at der er brug for en kæmpe reform af selve skalaen. For os er det vigtigere at få kigget nærmere på, hvad karaktererne i skalaen er for størrelser.

Måske skal vi definere dem på en ny måde, hvor vi kigger ind bag den enkelte karakter og ser på, hvad der ligger til grund for at kunne få f.eks. et 12-tal. Det betyder også, at vi skal se på læringsmålene og den måde, vi eksaminerer på. Kan vi i højere grad gøre det på en måde, så vi belønner den studerende for en præstation, der måske ikke er ”perfekt” og ”fejlfri”, men alligevel er fremragende på en måde, hvor den studerende viser ekstraordinær forståelse for opgaven og tør at bringe nye perspektiver på banen. I stedet for at tælle fejl skal vi belønne den selvstændige og fagligt velfunderede præstation.

Formativ feedback, altså den fremadrettede feedback, må vi heller ikke glemme. Det er her, den studerendes læring er i højsædet, og det er her, vi for alvor kan tilskynde de studerende til at udvise nysgerrighed og turde kaste sig ud i det, de ikke på forhånd ved. Det skal vi gøre mere af, men det skal hænge sammen med karaktersystemet.

Vi skal også kigge indad

Kravene til de studerende skal fortsat være høje, og når evalueringen viser, at der er gået inflation i karaktererne, specielt på de videregående uddannelser, er det først og fremmest et udtryk for, at kravene ikke er høje nok. Her skal vi, der arbejder i uddannelsesverdenen, også kigge indad. For som uddannelsesinstitution skal vi hele tiden arbejde for at justere de krav, vi stiller til de studerende i relation til de karakterer, der gives. Hvis der er inflation i karaktererne, behøver det ikke være systemet, den er gal med.

Det er også vigtigt, at den danske karakterskala fortsat kan bruges internationalt, for vores unge skal kunne tilegne sig internationale kompetencer, rejse ud i verden og opnå et globalt mindset.

Lad os bygge videre på det eksisterende og arbejde for en karakterskala, der belønner det, vi som samfund har brug for i fremtiden. Også selvom den ikke bliver perfekt.

Kontakt: 

  • Lene Augusta Jørgensen, rektor på UCN, tlf.nr.: 7269 0100
  • Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør på UCN, tlf.nr.: 7269 0311