20. marts 2019

Debat: Ja tak til ambitiøs læreruddannelse

Den praksisnære forskning er afgørende for læreruddannelse, og det bør ny kommission have for øje, når de skal se nærmere på læreruddannelsens fremtid. Det fremhæver uddannelseschef og uddannelsesdirektør på UCN i dette debatindlæg:

Af Jesper Vinther, uddannelseschef for læreruddannelsen, og Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør på Professionshøjskolen UCN

Når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers taler om behovet for en ambitiøs læreruddannelse, så kan vi, der til dagligt arbejder med at uddanne fremtidens lærere, kun tilslutte os ambitionen. Derfor hilser vi også ministerens kommission velkommen. Der er brug for en grundig analyse, inden man igen reformerer læreruddannelsen. Men når folk i debatten drager konklusionerne på forskud og når frem til, at uddannelsen bedst placeres på universiteterne og samtidig forlænges til fem år, så stopper enigheden.

Uddannelsens længde er måske ikke det vigtigste spørgsmål – men mere, hvordan vi bruger tiden under uddannelsen – herunder hvordan vi fremmer den faglige fordybelse og øger praksistilknytningen. Netop tilknytningen til folkeskolen er helt afgørende, når vi skal uddanne lærere. En læreruddannelse har brug for både praksisnær forskning og forskningsnær praksis – og den type miljøer har vi på professionshøjskolerne. Danmark og Nordjylland har ikke brug for en snæver akademisk læreruddannelse. De studerende skal arbejde med pædagogik og undervisning samtidig med, at de fordyber sig fagligt. Det er det, professionshøjskolerne er særligt gode til - ikke mindst UCN, hvor vi satser på Refleksiv praksislæring.

På læreruddannelsen på UCN er hovedparten af underviserne selv læreruddannet. Alle har desuden en kandidatoverbygning og flere en ph.d. Det illustrerer meget godt det læringsmiljø, vi ønsker at skabe. Et miljø hvor den grundlæggende faglighed er på plads med erfaring fra hverdagen ude i klasselokalet. Kombineret med den forskningsbaserede viden, som skal være med til at højne niveauet på uddannelsen.


Lærerstuderende skal kunne begå sig i klasselokalet og ikke kun i terorien. Det sker blandt andet gennem en praksisnær læreruddannelse.

Læreruddannelsen skal ikke blot arbejde på at uddanne de lærerstuderende til fremtidens skole – til livslang læring. Vi skal også bidrage til udviklingen af fremtidens skole. Dette skal den praksisnære forskning hjælpe os med. På professionshøjskolerne arbejder vi med professionsrettet forskning med involvering af de studerende. På UCN har vi blandt andet etableret et forskningsfællesskab kaldet VIS (Viden i Skolen) med de nordjyske kommuner. Forskere og skoler har udpeget en række forskningstemaer og har i fællesskab en række ph.d-studerende.

Den store evaluering af læreruddannelsen, som kom i januar, taler grundlæggende om, at vi har en god læreruddannelse. Men også en læreruddannelse, som kan blive bedre. Blandt andet efterspørger den større studieintensitet hos studerende og bedre progression og sammenhæng i uddannelsen. UCN tager denne udfordring op, og vi har en strategi for, hvad vi vil gøre bedre i den nuværende læreruddannelse. Vores fokus er på at udvikle en endnu mere ambitiøs læringskultur på læreruddannelsen, hvor de lærerstuderende studerer mere og lærer mere på en bedre måde. Og denne ambition sætter vi i søen til trods for, at besparelserne på uddannelsesområdet udfordrer den faglige kvalitet i hverdagen. Ministeren omtaler selv læreruddannelsen som et fundament for vores samfund, så lad os håbe, at det fornyede fokus på uddannelsen også indikerer, at man fra politisk side er klar til at afsætte flere ressourcer til at uddanne fremtidens lærere.