15. april 2019

Debat: Brug for kvalitet i dagtilbud

Når vi diskuterer kvalitet i dagtilbud, så er der især tre emner, som er omdrejningspunktet; tid, dygtige pædagoger og ny viden. I debatindlægget her taler uddannelseschef Anne Krogh og docent Tanja Miller for, at der er brug for både minimumsnormeringer og højt uddannelsesniveau i dagtilbudene.

Af Anne Krogh, uddannelseschef for pædagoguddannelsen, UCN og Tanja Miller, docent, UCN

Det gode pædagogiske arbejde i vuggestuerne og børnehaverne er endelig komme på dagsordenen hos politikere, forvaltninger og andre beslutningstagere på området over hele landet. Det gælder også i Nordjylland. Der har overraskende længe været stille om dagtilbuddet taget i betragtning, at 98 % af alle danske børn går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Det er en højaktuel dagsorden, idet vi forventer, at børnetallet vil stige i flere nordjyske kommuner og rundt om i det øvrige Danmark.

At dagtilbuddet har betydning som aldrig før understreges af, at småbørnsforældre for første gang i hele landet demonstrerer for forbedring af forholdene i daginstitutionerne. De ønsker mere tid til deres børn, mens de er på arbejde. Forældre fortæller om ondt i maven og bekymring over at skulle aflevere børnene om morgenen. Forældrene understreger, at deres demonstration ikke er en kritik af pædagogerne, men af rammerne og her specifikt mangel på tid sammen med børnene.

Svaret fra kommunerne, der har ansvar på dagtilbuddene, er, at det er vanskeligt at finde penge til minimumsnormeringer, og de desuden mangler viden om, hvad der foruden antallet af voksne skal til for at udvikle gode rammer for dagtilbudspædagogikken og omsorgen for børnene.

I de seneste år har også ny forskningsviden underbygget, at dagtilbuddet er en vigtig investering for at sikre børn livslang trivsel, udvikling og uddannelse – ikke mindst for de udsatte børn. Dagtilbuddets kvalitet er dog afgørende og her ved vi fra forskningen, at flere faktorer spiller ind. Det drejer sig om både tid, dygtige pædagoger og ny viden.


Fagligt dygtige pædagoger er et afgørende element i at sikre høj kvalitet i dagtilbud.

Normeringer og tid til omsorg

Høj kvalitet i det pædagogiske miljø kan opgøres og udforskes på mange måder.  Vi ved fra forskningen, at barnets optimale udvikling er afhængig af adgang til interaktioner med voksne og børn. Børn skal have adgang til og være en del af fællesskaber og interaktion – da netop disse processer genererer menneskelig udvikling. Vi ved, at styrken i processerne afhænger af barnet selv, den kontekst, de udspiller sig i og den tidsperiode, de forløber sig over. Og det er tid til omsorg, forældre efterlyser. Omsorgen til at stimulere barnets udvikling, ved vi kræver gentagelser og fastholdelse af relationer over længere tid. Vi ved også, at et ustabilt og uforudsigeligt miljø kan hæmme udviklingen.  Derfor er pædagogernes tid en meget vigtig ressource, da tid nok er en forudsætning for at skabe kontinuitet og genkendelse for børnene. 

I UCN arbejder vi med målinger af kvaliteten i dagtilbud, og her er fokus på strukturelle forhold (fx normeringers betydning), der handler om det pædagogiske arbejde. Fra denne forskning ved vi, at kvalitet i det pædagogiske miljø kan kategoriseres. Meget forenklet er der tale om fire niveauer – hvor lav kvalitet er kendetegnet ved, at børn leger mest for sig selv til den højeste kvalitet, hvor børns perspektiver anerkendes i fælles lege – lege der både ses med et barneblik og et voksenblik. Det vil sige, at den højeste kvalitet er der, hvor pædagogerne vil noget med de aktiviteter, de sætter i gang, men dette noget er afstemt med børnene. Her gælder det, at læreprocesserne skal have tid. Ikke i lange perioder men mange episoder og gentagelser.

Selvom tid er en afgørende ressource i spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud, er pædagogernes viden, uddannelse og kompetencer også meget vigtige. Her står stærke relationskompetencer, empati og viden om børns udvikling og pædagogiske metoder i centrum.

Pædagoger med nye kompetencer

I 2014 blev der indført en ny og opdateret pædagoguddannelse. Det betyder, at ca. halvdelen af de pædagogstuderende, der går på UCN´s pædagoguddannelse i Aalborg, Hjørring og Thisted, specialiserer sig indenfor dagtilbudspædagogik. De studerende fordyber sig i små børns udvikling, den nye læreplan i dagtilbuddet og pædagogiske metoder. Årligt uddanner vi 170 nye pædagoger med denne særlige kompetence. Det vil derfor tage mange år, før alle pædagoger i dagtilbuddet har denne specialisering.

Der er et forskningsmæssigt efterslæb i dagtilbudspædagogik og især praksisnær forskning. Kommuner og pædagoger efterspørger således ny viden om relevante metoder og viden om tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde i en travl hverdag, hvor der også skal være tid til omsorg. UCN har inviteret kommunerne med i et samarbejde, hvor vi i de kommende år forsøger at sætte flere forskningsprojekter i søen sammen med kommunerne og de øvrige professionshøjskoler. UCN har de sidste mange år investeret i forskning af kvalitet i dagtilbud. Forskningen har fokus på arbejdet med læreplaner, og hvordan pædagogerne arbejder med skabelse og opretholdelse af gode læringsmiljøer, hvor børnene har muligheder for at deltage i fællesskaber. Den forskningsviden, der løbende skabes om pædagogisk praksis, integreres i uddannelsen af pædagoger som på den måde har adgang til sidste nye viden. UCN står overfor at skulle deltage i en landsdækkende undersøgelse af kvalitet i dagtilbud sammen med EVA, hvilket vil skabe mere generel viden om kvalitet i dagtilbud og specifikt om normeringernes betydning for kvaliteten.