04. juni 2019

Debat: Krænkelser af børn i daginstitutioner er ikke et nyt fænomen

Adskillige forskningsresultater har gennem de sidste 10-15 år vist, at fysiske og psykiske krænkelser af børn i daginstitutioner, som dem vi så i TV2’s dokumentar, finder sted uanset normeringer. Det skriver områdedirektør for UCN act2learn Pædagogik og Læring i dette debatindlæg.

Af Mathilde Nyvang Hostrup, lektor i pædagogik og områdedirektør hos Professionshøjskolen UCN

I disse dage hører vi om en sag vedrørende kritisable forhold i daginstitutioner med udgangspunkt i TV2-dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’. Vi ser børn blive fysisk og psykisk krænket af de voksne, som har til opgave at give dem tryghed, omsorg og læring. Eksemplerne går lige i maven på os alle.

Men det er desværre ikke et nyt fænomen. Adskillige forskningsresultater har gennem de sidste 10-15 år vist, at dette finder sted. Det sker gennem forskellige former for aktive og passive krænkelser af vores samfunds helt små børn – og det er offentligt omsorgssvigt.

Med et indgående kendskab til daginstitutionsområdet i Danmark ved jeg, hvor mange daginstitutioner der har høj kvalitet og tilbyder vores børn de bedst mulige vilkår for at trives, udvikle sig og lære. Det kan vi være stolte af. Men der findes også institutioner, hvor krænkelser finder sted dagligt.

Årsagerne hertil er mere nuancerede end som så. Det handler først og fremmest om faglighed og det grundlæggende, pædagogiske syn på børn. Det handler om, hvordan de pædagogiske medarbejdere er uddannet – og efteruddannet – til at forstå betydningen af den altafgørende relation mellem børn og voksne. Børn gør det bedste, de kan. Punktum. At relationen er positiv og udviklende er altid den voksnes ansvar. Og her må vi bare sige, at det langt fra er alle, der er kvalificerede til at varetage den vigtige opgave, vores daginstitutioner har. Herudover handler det om usunde kulturer, hvor krænkelser bliver en del af hverdagen, og hvor de forskellige ledelsesniveauer ikke får taget hånd om problemerne.

Det er naturligvis også både relevant og vigtigt at diskutere normeringer. Om vores børn får de bedst mulige betingelser for at trives og lære – og om vores pædagogiske personale har rimelige vilkår for at lykkes med denne opgave. Men det er vigtigt at påpege, at krænkelser kan finde sted uanset normering. Og det gør de.

Der er behov for et markant øget politisk og ledelsesmæssigt fokus på at mindske de store kvalitetsforskelle, der er i vores daginstitutioner. Vi forældre skal kunne stole på, at offentlige institutioner lever op til deres lovmæssige og etiske ansvar.