05. juni 2019

Debat: Må danske kvinder ikke længere selv bestemme, hvor de vil føde?

Vi skal i Danmark værne om og være stolte af gravide kvinders ret til selvbestemmelse. Men i Sundhedsstyrelsens nye udkast til anbefalinger på fødeområdet, devalueres kvindens rettigheder, videnskabelige resultater udlægges unuanceret, og der mangler referencer til relevante, kendte videnskabelige undersøgelser, mener studieleder på UCN's jordemoderuddannelse sammen med formand for Forældre og Fødsel.

Af Birgitte Halkjær Storgaard, Formand for Forældre og Fødsel og Githa Cajus, studieleder på jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen UCN

Heidi ligger og puster i fødekarret. Hun har haft veer gennem mange timer, og synes, fødslen er hård. Jordemoderen har været hos familien siden klokken 12, men det går ikke helt planmæssigt, trods utallige veer. Heidi aftaler med sin mand og jordemoder at tage på hospitalet. Hun føder fire timer senere og er hjemme fem timer efter fødslen af lille Alma, som hun nu ligger og ammer i dobbeltsengen. Et typisk eksempel på en overflytning under en hjemmefødsel.

Samme nat føder Malene sit første barn derhjemme uden problemer. Hanne føder sine tvillinger ved planlagt kejsersnit, og Katrine føder otte uger før tid på hospitalet. På stuen ved siden af føder Winnie trygt sit første barn. I Holbæk føder Maja på fødeklinikken Storkereden.

Fælles for alle kvinder er, at de selv har valgt fødested. I Danmark har kvinder ret til at vælge fødested ved et informeret valg, som sundhedsprofessionelle skal skabe rammerne for. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har bedt Sundhedsstyrelsen om at opdatere anbefalingerne på området. Målet er, at gravide skal kunne føde i trygge omgivelser på hospitaler eller i hjemmet med større medbestemmelse for den fødende og hendes partner.

Men Sundhedsstyrelsens udspil er bekymrende læsning og lever ikke op til ministerens ambitioner. Kvindens ret til selvbestemmelse devalueres, videnskabelige resultater udlægges unuanceret, og der mangler referencer til relevante, kendte videnskabelige undersøgelser. Det er en alvorlig sag, som vores kommende sundhedsminister må forholde sig til.

Valg af fødested står ikke mellem enten at befinde sig i trygge hjemlige rammer eller at have muligheden for at få akut hjælp. I en dansk kontekst med god sundhedsfaglig visitation, hvor fødsler understøttes af kompetente, autoriserede jordemødre, er en hjemmefødsel et positivt og sikkert tilvalg. Desværre får vi indtryk af det modsatte, når vi læser Sundhedsstyrelsens udspil til anbefalinger til organisering af fødeområdet, hvor der er et bekymrende, ensidigt fokus på risici i beskrivelsen af hjemmefødsler.


Kvinder skal fortsat have ret til selv at bestemme, hvor og hvordan de vil føde, mener Birgitte Halkjær Storgaard, Formand for Forældre og Fødsel og Githa Cajus, studieleder på jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen UCN

Jordemødre er uddannet til at understøtte fødslens naturlige, spontane forløb samt at observere og handle ved behov. Valg af fødested sker ofte efter en dialog, som netop tager afsæt i såvel sundhedstilstand og graviditetsforløb som eventuelle risikoelementer. Dialogen skal også indeholde et sundhedsfremmende fokus på familiens fysiske og personlige styrker.

Første fødsel er forudsigende for kommende fødsler, hvorfor særligt førstegangsfamilier skal sikres opbakning og støtte, så fødslen forløber så ukompliceret som muligt.

Fødsler tager den tid, de tager. Af og til kan der være behov for at stimulere veerne medicinsk. I disse tilfælde sker overflytninger ved hjemmefødsler efter fælles beslutning mellem den fødende kvinde og jordemoderen og oftest i ro og mag. En sådan overflytning er ikke traumatisk, akut eller farlig. Ikke desto mindre kategoriseres overflytninger unuanceret i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale som en »risiko«.

Der kan være fordele ved at starte fødslen i hjemmet, også selvom den ender med en overflytning, f.eks. mindre risiko for at føde ved kejsersnit. Familier, der planlægger hjemmefødsel, er forberedt på, at en overflytning fra hjem til hospital kan blive nødvendigt, og det giver sjældent anledning til en dårlig oplevelse.

I tilfælde, hvor det kan være decideret farligt for både mor og barn at føde uden adgang til hurtig specialiseret medicinsk bistand, skal den gravide kvinde selvfølgelig ikke anbefales at føde hjemme eller på klinik. De færreste kvinder, der har risiko for alvorlige komplikationer i forbindelse med fødslen, vil modsætte sig en anbefaling om at føde på hospital. Men de har ved lov ret til at modsætte sig en anbefaling.

Vi skal i Danmark værne om og være stolte af gravide kvinders ret til selvbestemmelse. Det er ikke en selvfølge. I Spanien blev en kvinde for nyligt bragt til hospitalet af politiet for ikke at følge en lægelig anbefaling om igangsættelse af fødslen.

Det er kritisabelt, at der i Sundhedsstyrelsens rapport står skrevet, at kvinden skal noget, f.eks. »overflyttes fra en hjemmefødsel til sygehus«. Man får indtryk af, at fødende bør indordne sig uden at blive inddraget.

Sundhedsstyrelsen må som landets øverste sundhedsfaglige myndighed aldrig se stort på det informerede samtykke og underkende patientens retsstilling. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen har vidtrækkende effekt, når beslutningstagere og sundhedsfaglige ledere arbejder med dem efter udgivelse.

Sundhedsstyrelsen bør udarbejde et nyt udkast, der hviler på et solidt og bredt fundament af faglighed og evidens, og hvor respekten for den gravide og fødende kvindes selvbestemmelse fremstår som et grundelement i et velbearbejdet materiale.