01. marts 2020

Åbent Hus - du kan nå det endnu!

Fredag 28. februar blev der svaret på et utal af spørgsmål om uddannelser, optagelsesregler, praktik, jobmuligheder og alt hvad man ellers gør sig af tanker forud for vælg af studie. UCN og de øvrige nordjyske uddannelsesinstitutioner inviterede til Åbent Hus Aalborg.

Igen i år var der stort rykind til arrangementet på havnefronten i Aalborg. Men hvis du står foran at skulle vælge studie og stadig har spørgsmål og har lyst til at møde studerede og vejledere, så er der gode muligheder, da UCN holder en række lokale åbent hus arrangementer.

Se oversigten over Åbent Hus hos UCN 


Besøgende på standen for lærer- og pædagoguddannelsen kunne nyde lejrbålsstemningen, samtidig med at de fik svar på deres spørgsmål.

Det er fjerde gang, at Åbent hus Aalborg afvikles. Det er arrangeret af Aalborg Universitet, UCN, Forsvaret, Martec, Erhvervsakademi Dania og Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med Aalborg Kommune og Studievalg Danmark – center Nordjylland.


Alle UCN's uddannelser var repræsenteret i Musikkens Hus, hvor studerende og vejledere stod klar til at svare på spørgsmål og fortælle om studiet.

Af Mette Green, meg@ucn.dk, UCN Kommunikation