01. juni 2020

Debat: Læreruddannelsen har brug for anerkendelse

Lærer er noget af det fineste og vigtigste, man kan blive. Samtidig er læreruddannelsen uden sammenligning Danmarks mest omdiskuterede videregående uddannelse. Det er naturligt, da uddannelsen har betydning for hele Danmark, for alle generationer og for vores fremtid.

Af Jesper Carlsen, formand for uddannelsesudvalget for læreruddannelsen, UCN
Peter Larsen, uddannelseschef for læreruddannelsen, UCN

Der er brug for større politisk og samfundsmæssig anerkendelse af lærerne, ligesom der er brug for hele tiden at udvikle læreruddannelsen, så alle børn og unge møder kompetente og engagerede lærere i deres skole.

Det helt særlige ved en lærers arbejde er at have en professionel autoritet. Lærerens professionelle autoritet indeholder både en faglig, en personlig og en formel dimension, der hver især og sammen bidrager til lærerens professionelle dømmekraft og pædagogiske praksis, som den professionelle autoritet udfolder sig igennem. Lærerens faglige og personlige autoritet er afgørende i forhold til at kunne undervise, vejlede og i det hele taget skabe et læringsmiljø, hvor eleverne kan lære, dannes og trives så godt, som de kan. Men lærerne skal også have en formel autoritet, da de samtidig er en myndighed, der skal omsætte mål, værdier og retningslinjer, der er politisk-samfundsmæssigt bestemt - fx i folkeskolelovens formålsparagraf.

Lærerjobbet har altså mange facetter og kræver forskellige autoriteter og kompetencer. Man kan sige, at en lærer skal kunne optræde på mange forskellige måder afhængig af situation og målgruppe. Også for andre målgrupper end elever. Læreren skal kunne forstå sin rolle og kunne agere i forskellige samarbejdsrelationer med forældre og andre fagprofessionelle og skal derfor kunne vælge mellem et stort repertoire af kommunikations- og samarbejdsformer afstemt i forhold til situationen og konteksten. 


Jesper Carlsen og Peter Larsen.

Vi har i dag en god læreruddannelse på Professionshøjskolen UCN. Praktikken er styrket og nærheden til skolerne er øget. Vi har kompetente og engagerede undervisere, og de studerende vurderer såvel det faglige indhold som den pædagogiske kvalitet på uddannelsen som god. Uddannelsen understøttes i dag i langt højere grad end tidligere af dansk og international forskning. Der er generelt tilfredshed hos aftagerne i de nordjyske kommunerne med det større fokus på lærernes undervisnings- og praksiskompetence og den tættere kontakt til kommunernes folkeskoler.

Selvom der er skabt gode resultater, er der stadig et uudnyttet potentiale til en endnu bedre læreruddannelse inden for den nuværende fireårige ramme på professionshøjskolerne. Den internationale læreruddannelsesforskning siger klart, at det er indholdet af læreruddannelsen, der gør en forskel for de studerendes faglige og professionelle niveau - ikke uddannelsens længde, struktur eller institutionelle placering.

Der er således ikke et quick fix til en fremragende læreruddannelse, men kun et langt kontinuerligt udviklingstræk. Og der er ikke brug for hurtige løsninger, myter, interessekampe eller yderligere akademisering, men for et solidt og kontinuerligt udviklingstræk i de spor, der allerede er lagt, med fokus på at gøre uddannelsen endnu mere professionsrettet - altså at styrke de nye læreres praksiskompetencer i folkeskolen med alt, hvad det indebærer.

Vi er på læreruddannelsen godt i gang, men der er brug for, at alle fortsat bidrager. Læreruddannelsen skal udvikles i et bredt og målrettet samarbejde mellem UCN, kommuner, folkeskoler, folkeskolens parter og interessenter. Lad os fortsætte og styrke det sammen - på vegne af børn og unges læring, trivsel og dannelse samt Nordjyllands fremtid.