02. oktober 2020

Debat: Læreruddannelsen og folkeskolen skal rykke tættere sammen

Hvis de lærerstuderende skal udvikle deres evner til at indtage lærergerningen, så skal det ske via et tættere samarbejde med de lokale folkeskoler - ikke kun i praktikken men som en integreret del af undervisningen gennem hele lærerstudiet.

Af Peter Larsen, uddannelseschef for læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN

Det handler om at skrue op for systematikken og sikre, at de studerende møder elever og folkeskolelærere som en integreret del af lærerstudiet og øver sig i den hverdag der venter og ikke kun kommer ud på skolerne i de tre korte praktikforløb der ligger i læreruddannelsen i dag.

I bekendtgørelsen for læreruddannelsen er praktikforløbene hjørnesten, hvor de studerende med sikkerhed får øvet deres praksiskompetencer. Men der er behov for at få mere og bedre praksisfaglighed ind i lærerstudiet end de tre relativt korte praktikforløb, der pt. ligger i bekendtgørelsen, giver mulighed for.

Og derfor glæder det mig, at Uddannelses- og forskningsministeren Ane Halsboe-Jørgensen nu igangsætter et arbejde med at revidere læreruddannelsen, netop med fokus på at styrke teori-praksis koblingen og de studerendes praksisfaglighed. Jeg er enig med ministeren i, at lærerstuderende er kommet for langt væk fra de klasseværelser, de senere skal ud i.

Hvis vi skal uddanne dygtige lærere, så er der brug for mere hands-on igennem hele læreruddannelsen. Evalueringer peger på, at nyuddannede lærere har meget viden og er rigtig dygtige teoretisk, men at deres praksiskompetencer i forhold til fx relationsarbejde, klasserumsledelse, konflikthåndtering og forældresamarbejde ikke er stærke nok.


Peter Larsen, uddannelseschef for læreruddannelsen på UCN.

Indtil ministerens revisionsarbejde er lavet, og der er kommet en ny læreruddannelse, så ligger der et væld af muligheder for at bringe lokale skoler i spil i korte eller længere samarbejder med det formål at sikre, at læreruddannelsen ikke kun kommer ud med lærere med en stor viden men også evnen til at omsætte denne viden til praksis ude i klasserummet til gavn for elevernes læring, trivsel og dannelse.

Der er behov for, at læreruddannelsen og folkeskolen rykker tættere sammen og styrker et stærkere og mere systematisk samarbejde om mere og bedre praksistilknytning i læreruddannelsen - det handler om at få mere folkeskole ind i læreruddannelsen.

I Nordjylland har vi allerede en række eksempler på gode samarbejder mellem kommunernes folkeskoler og UCN’s læreruddannelse. Det samarbejde ønsker vi at styrke. Læreruddannelsen er derfor i disse måneder i gang med at lave partnerskabsaftaler med hver enkelt kommune, der skal rammesætte et styrket, forpligtende og mere systematisk samarbejde om det vi kalder praksissamarbejder - altså forløb som undervejs i de lærerstuderendes uddannelse kan få dem tæt på eleverne i klasselokalet, idrætshallen, skoven og hvor undervisningen ellers foregår i virkeligheden.

Det kan dreje sig om konkrete forløb, hvor studerende kan øve sig i at undervise elever på en skole i et tema, relateret deres egen undervisning i fx faget dansk. Det kan også være forløb, hvor de studerende indgår i et samarbejde med en skole om at undersøge et bestemt emne ved hjælp af eksempelvis observationer, interview med elever eller analyse af skriftlige opgaver.

Debatten om læreruddannelsen tager ofte udgangspunkt i hvorvidt, at uddannelsen skal yderligere akademiseres eller ej. Naturligvis skal læreruddannelsen være videnstung og forskningsbaseret, men den skal også være praksisbaseret. Vi kan give de studerende al viden i verden, men hvis de ikke øver sig/træner og lærer at udvikle praksiskompetencer, så kommer denne viden aldrig skoleeleverne til gavn. Derfor skal vi først og fremmest styrke de lærerstuderendes praksiskompetencer, og det skal ikke mindst ske gennem systematisk at arbejde med et styrket praksissamarbejde med læreruddannelsens vigtigste samarbejdspartner: Folkeskolen.