20. oktober 2020

Debat: Hovsaløsning kan ramme Nordjylland som en boomerang

Som samfund skal vi gøre vores bedste for at give de unge de bedst mulige forudsætninger for at vælge den uddannelse, som passer bedst til dem. Her har vi en kæmpe opgave på UCN og øvrige uddannelsesinstitutioner – og det indebærer også en vis grad af køb af digital ”reklame”, mener rektor Lene Augusta Jørgensen.

Af Lene Augusta Jørgensen, rektor for Professionshøjskolen UCN

Det har vakt en del opmærksomhed, at regeringen har fremsat et politisk forslag om delvis at finansiere nyt nærpoliti med reklamekroner fra uddannelsesinstitutionerne.

Umiddelbart kan det virke som en god ide. For uddannelsesinstitutioner skal jo bruge penge på at skabe viden og læring og ikke på at markedsføre sig. Men virkeligheden er lidt mere nuanceret. Og faktisk kan forslaget – hvis det vedtages – ramme som en tilfældig boomerang. Også i Nordjylland.

Først til det faktuelle. Uddannelsesinstitutionerne har i dag en stor opgave i at formidle uddannelser til kommende studerende. Efter endt ungdomsuddannelse møder de unge et komplekst system med mange forskelligartede uddannelser og tekniske adgangskrav, og når vi spørger de nye studerende på UCN, viser det sig, at op imod 30 procent har været meget i tvivl om deres uddannelsesvalg. Samtidig viser det sig, at op imod 15-20 procent – på tværs af alle uddannelsesinstitutioner – falder fra i løbet af det første år. Det må vel betyde, at mange har valgt ”forkert” og skal starte forfra?


Der er brug for at kunne markedsføre de små, men livsvigtige, uddannelser uden for storbyerne, mener rektor Lene Augusta Jørgensen.

For mig at se er der ikke noget ondt i at vælge forkert og blive klogere. Men som samfund skal vi gøre vores bedste for at give de unge de bedst mulige forudsætninger for at vælge den uddannelse, som passer bedst til dem. Her har vi en kæmpe opgave på UCN og øvrige uddannelsesinstitutioner – og det indebærer også en vis grad af køb af digital ”reklame”.

Al erfaring – også optaget i 2020 – viser nemlig, at de unge ofte ikke søger bredt, men vælger nogle få populære prestigeuddannelser på universitetet og gerne i en af de fire store byer i Danmark.  Selv om ministeren opfordrer unge til at søge bredt, så sker det ikke.

Som professionshøjskole med korte og mellemlange uddannelser, oplever vi samtidig en vis skævhed i ”systemet”. Der er masser af prestige i at gå på universitetet, mens de praksisnære uddannelser ikke har nær samme status.

Så når vi på UCN skal informere om vores uddannelsesmuligheder i Hjørring og Thisted, når vi skal informere om politisk prioriterede uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerske, og når vi skal skabe opmærksomhed om små og ukendte erhvervsrettede uddannelser som automationsteknolog – ja, så er vi også nødt til i et vist omfang at kunne fange de unges opmærksomhed på søgemaskiner eller på sociale medier.

Som rektor for en af Nordjyllands to store videregående uddannelsesinstitutioner hilser jeg enhver diskussion om uddannelse velkommen. Men jeg frygter, at dette forslag kan ramme små uddannelser og uddannelser i Hjørring og Thisted som en boomerang.

De seneste politiske drøftelser peger i retning af, at der ikke er politisk flertal for besparelser på uddannelser, og som rektor kunne jeg håbe på, at man frem for besparelser vil lægge den politiske energi i de igangværende evalueringer af optagelsessystemet og karaktersystemet.

Uddannelsesverdenen har i for mange år været skueplads for drypvise reformer. De unge fortjener, at vi giver det samlede system et servicetjek og en langsigtet plan for udvikling, så det bliver lettere at forene de unges og samfundets behov for uddannelse og arbejdskraft.

Med plads til uddannelse i og udenfor de store byer – og med en mere ligeværdig balance mellem de akademiske og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.