24. marts 2021

Debat: Samfundets livsnerve kan blive ramt

Kigger vi i krystalkuglen, kan vi få alvorlig mangel på lærere, pædagoger og sygeplejersker i Nordjylland. Der er grund til bekymring, og kun ved en fælles indsats vil det være muligt at vende udviklingen, skriver rektor og uddannelsesdirektør på UCN i dette indlæg.

Af Lene Augusta Jørgensen, rektor, og Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør, Professionshøjskolen UCN

Forestil dig et samfund uden lærere, pædagoger og sygeplejersker. Uden kompetente medarbejdere til at tage sig af vores børn, ældre og syge. Det er en tanke, der virker aldeles fremmed, og sådan skal det helst fortsætte.

Men kigger vi i krystalkuglen, så er der desværre grund til bekymring. Måske ikke for at vi en dag skal opleve et samfund helt uden lærere, pædagoger og sygeplejersker, men for at der ganske enkelt bliver alt for få af dem.


Rektor Lene Augusta Jørgensen og uddannelsesdirektør Peter Møller Pedersen, Professionshøjskolen UCN

Søgningen til pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen er nemlig dalende, og interessen for at blive lærer har været for lille over en længere periode. Flere andre af vores vigtige velfærdsuddannelser så som fysioterapeut og ergoterapeut går også tilbage. Det viser de nyeste ansøgertal for kvote 2 her fra marts 2021.

Bortset fra læreruddannelsen har vi i flere år været begunstiget af stor interesse for velfærdsuddannelserne her i Nordjylland. Faktisk har vi måttet skuffe mange dygtige og motiverede ansøgere. Nu går det imidlertid den forkerte vej. De seneste to år er antallet af kvote 2-ansøgere til pædagoguddannelsen faldet med 12 pct., mens sygeplejerskeuddannelsen oplever en tilbagegang på godt 8 pct.

Samtidig står vi over for en dobbelt udfordring.

I fremtiden vil der være flere børn og ældre i Danmark, og dermed stiger behovet for dygtige medarbejdere i daginstitutioner, skoler og sundhedsvæsenet. Sideløbende vil der være færre unge, som søger ind på de videregående uddannelser. I 2030 vil der være 8 pct. færre nordjyder i alderen 17-25 år end i dag, og det stiller Nordjylland i en særdeles vanskelig situation.

Endnu sværere bliver det, når man ser på de unges uddannelsesvalg.

Tallene for kvote 2 viser, at de unge stadig vælger at gå efter nogle ganske få prestigeuddannelser, og medmindre den ubalance rettes op, vil vi om få år opleve reel risiko for at mangle professionel arbejdskraft i kommuner, stat og region.

Det er selvfølgelig en meget vanskelig udfordring at få uddannet præcis den rigtige mængde arbejdskraft til samfundets fremtidige behov, og både detailstyring og frit marked er før slået fejl.

Men et første skridt er at erkende, at vi har en udfordring som samfund, og at det ikke er de videregående uddannelser alene, der kan løse denne udfordring.

Det handler naturligvis om, hvordan vi balancerer forskellige videregående uddannelser og finder den rigtige balance mellem de lange akademiske uddannelser og de kortere professions- og erhvervsakademiuddannelser. Men det handler også om den måde, vi taler om folkeskolen og om sygehusene på – og om hvordan de unge præges i deres uddannelsesvalg i folkeskole, ungdomsuddannelser og derhjemme. Hvis man har et ”godt snit”, er man så dum, hvis man ikke går på universitetet?

Kun ved en fælles indsats vil det være muligt at vende denne udvikling. Her vil det også være relevant at se på de omkring 50.000 unge under 25 år i Danmark, der i dag ikke har en ungdomsuddannelse. Det er en potentiel vigtig kilde til nye – og ikke mindst flere mandlige – medarbejdere i velfærdsfagene.

Allerede i dag kan vi se visse alarmklokker ringe. Vi har nærmest ingen ledighed inden for flere af velfærdsfagene, og på flere arbejdspladser kan en tendens gå i retning af i øget omfang at ansætte ikke-uddannet arbejdskraft. Det betyder med andre ord også, at der er gode job- og karrieremuligheder for unge, der tager en velfærdsuddannelse i disse år.

Som ansvarlige for at uddanne kompetente fagprofessionelle til det private og offentlige nordjyske arbejdsmarked tror vi fuldt og fast på, at det eneste rigtige for fremtidens Nordjylland er en veluddannet arbejdsstyrke, hvor fagprofessionelle med både praktiske færdigheder og teoretisk indsigt skaber velfærd og vækst.

Men hvis det skal lykkes frem mod 2030, kræver det politisk handling og brede alliancer med kommuner og region.