17. februar 2016

Læring i bevægelse kan let gå i stå i den nye folkeskole

Inspirationskurser og idekataloger gør det ikke alene, hvis 45 minutters bevægelse skal implementeres og fastholdes i skolernes hverdag. Indførelsen af mere bevægelse kræver en kulturændring, massiv opmærksomhed og tid. Det viser pilotprojekt fra UCN's pædagoguddannelse.

Der findes en lang række tilgængelige ideer og øvelser til brug i undervisningen, og flere udbydere tilbyder inspirationskurser på skolerne. Men der skal mere til, hvis det skal lykkes at få kravet om 45 minutters bevægelse ind som en integreret del af undervisningen på landets folkeskoler.

 - Vores tese var, at idekataloger og kurser kan være en udmærket og nødvendig måde at komme i gang på, men at effekten hurtigt aftager, og at lærere og pædagoger efterfølgende langsomt vender tilbage til normal praksis. Det er nemlig en kompleks opgave med mange potentielle barrierer, når lærere og pædagoger skal få mere bevægelse ind i undervisningen, forklarer Maj Kærgaard Kristensen og Ulla Hvid Damtoft, begge lektorer på UCN’s pædagoguddannelse i Aalborg.

Siden maj 2013 har de forsket i, hvordan læring i bevægelse kan udvikles, implementeres og forankres i praksis. I samarbejde med en aalborgensisk skole har de gennemført et brugerdrevet projekt, hvor projektdeltagerne gennem 6 måneder mødtes ca. hver tredje uge i såkaldte læringscirkler for at undersøge, hvad der skal til for, at bevægelse bliver en fast forankret del af hele skolens hverdag og kultur.

Med folkeskolereformen skal alle folkeskoler sørge for minimum 45 minutters motion for eleverne.

Drukner let i andre opgaver

Projektet viste, som det også er tilfældet på mange andre skoler, at lærerne og pædagogerne oplever, at kravet om bevægelse let drukner i en travl hverdag med mange opgaver og en usikkerhed om, hvorvidt bevægelsen vil spænde ben for at nå læringsmål og pensum.

 - At ændre praksis og implementere bevægelse i den daglige undervisning er en kompleks opgave - at indføre bevægelse på en hel skole kræver en kulturændring, hvor rigtig mange faktorer spiller ind. Desuden var det en stor barriere for deltagerne at skulle gentænke egen undervisningspraksis og på daglig basis tænke bevægelsen ind, fortæller de to lektorer.

De peger på, at det kræver en koordineret indsats, hvor der bliver rammesat løbende opfølgning, krav og støtte, hvis det skal lykkes at få mere bevægelse ind i undervisningen – ikke mindst på den lange bane.

Læringscirkler kan være et godt redskab

Netop den koordinerede indsats lykkedes på den pågældende skole, hvor læringscirkler som styringsværktøj spillede en vigtig rolle. I alt deltog ni personer i læringscirklerne: to lærere, to pædagoger, en skoleleder, en studerende, en ekstern konsulent og to lektorer fra UCN.

 - I læringscirklerne udviklede vi praksis sammen med deltagerne ved at tage afsæt i den aktuelle skoles særlige erfaringer, behov og interesser. Læringscirklerne fungerede som rum for løbende erfaringsudveksling, evaluering, udvikling og refleksion. I vekselvirkningen mellem arbejdet i læringscirklerne og det mellemliggende arbejde i den daglige praksis blev det muligt for deltagerne at udvikle deres egne didaktiske kompetencer, forklarer Maj Kærgaard Kristensen og Ulla Hvid Damtoft.

De så også tegn på, at deltagerne undervejs blev rustet til at kunne fungere som ressourcepersoner og frontløbere i forhold til at facilitere implementeringen af bevægelse på skolen.

Læring og bevægelse ind i grunduddannelserne

Undervejs i projektet blev det desuden tydeligt, at deltagernes egne bevægelsesdidaktiske erfaringer er meget væsentlige i forhold til at bringe læring i bevægelse i spil i deres daglige praksis. Det betyder, at processen på skolerne ofte drives af enkeltpersoner med idrætsfaglig baggrund.

 - På den lange bane er det derfor nødvendigt, at læring i bevægelse indgår som en integreret del af undervisningen både på lærer- og pædagoguddannelsen. Kun på den måde kan fremtidens lærere og pædagoger blive klædt på til at løfte opgaven med at sikre 45 minutters kvalificeret bevægelse hver dag, mener Maj Kærgaard Kristensen og Ulla Hvid Damtoft.

De to lektorer forventer at fortsætte deres forskningsarbejde og involvere flere skoler i løbet af 2016.

Fakta om læringscirkler:

Læringscirkler er en konstruktion, der stræber efter at organisere en tilsigtet læring gennem forstyrrende feedback. I projektet foregik dette ved, at gruppen på opstartsmødet formulerede fælles visioner for det fremtidige arbejde. Herefter blev læringscirkelmøderne gennemført efter en fast struktur, hvor der hver gang indgik følgende punkter:

  • Opsamling på arbejdet i den mellemliggende periode
  • Fagligt oplæg (indholdet blev tilpasset gruppens aktuelle behov)
  • Fælles udvikling af nye tiltag
  • Aftale om konkrete arbejdsopgaver, som deltagerne skulle afprøve indtil næste læringscirkelmøde

Kontakt:

  • Maj Kærgaard Kristensen, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, tlf.nr.: 7269 0553, e-mail: mkk@ucn.dk
  • Ulla Hvid Damtoft, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, tlf.nr.: 7269 0523, e-mail: uhd@ucn.dk

Tekst: Silas Mühlbach, sfm@ucn.dk, UCN Kommunikation