Gå til hoved indhold

Forskning i Refleksiv Praksislæring

Forskningen i RPL har fokus på at undersøge professions-, uddannelses- og undervisningspraksis. Målet er at kvalificere og udvikle både praksisfelterne og vidensgrundlaget for RPL.

På UCN har vi et aktivt forskningsmiljø, hvor vi undersøger og skaber ny viden om refleksiv praksislæring: Forskningsprogram for Refleksiv Praksislæring. I programmet undersøger vi bl.a. forholdet mellem refleksion, teori og praksis. Vi forsker også i uddannelsesdesigns og undervisningstilrettelæggelse – også med digital teknologi. Programmet har deltagelse af en række forskere fra alle dele af UCN, og vores arbejde er både monofagligt og tværfagligt.

På denne side finder du eksempler på forskningsprojekter og publikationer fra RPL-forskningen.

EKSEMPEL PÅ FORSKNINGSPROJEKT

Teknologiforståelser og refleksiv praksislæring

Projektet undersøger hvordan der arbejdes med teknologi­­forståelse i en række af UCN's uddannelser. Der er særlig interesse for hvordan teknologibegrebet optræder på forskellige beskrivelsesniveauer i uddannelsen (bekendtgørelse, studie­­ordning, modulbeskrivelse), og hvordan der arbejdes med/undervises med teknologiforståelse som mål. Det undersøges endvidere, hvordan en RPL-informeret undervisningspraksis påvirker (eller ikke) mulighederne for at realisere intentionerne i arbejdet med teknologiforståelse.

Projektledere:
Marianne Georgsen og Susanne Dau.

Projektdeltagere:
Thomas Kjærgaard, Anna Marie Lassen, Peter Nørkjær Gade og Bolette Rye Mønsted.

EKSEMPEL PÅ FORSKNINGSPROJEKT

Peer-feedback i klinisk uddannelse

Projektet er et tværfagligt forskningsprojekt på tværs af sundhedsuddannelserne på UCN. Projektets formål er at undersøge hvordan peer-feedback kan facilitere de studerendes refleksion, engagement og deltagelse i klinisk undervisning. Projektets mål er at medvirke til at studerende modtager rettidig og kvalificeret feedback af peers, som er forsknings- og evidensbaseret.

Projektledere:
Vakant (administrativ), Rikke Damkjær Meimburg (forskningsleder) og Susanne Dau (forskningsleder).

Projektdeltagere:
Jonas Kirkegaard Schmidt, Louise Landbo Larsen, Lise Eckhardt Hansen, Sofie Gry Pristed, Lene Stumph Nielsen, Jette Kristiansen og Tanja Thomassen.

EKSEMPEL PÅ FORSKNINGSPROJEKT

Refleksion mellem uddannelse og professionel praksis

Projektet undersøger mødet mellem uddannelse og professionel praksis med fokus på, hvordan refleksion kan bidrage til øget opmærksomhed omkring dette møde. Der lægges vægt på refleksion som noget der bidrager til den transformative læring hos de studerende. Undersøgelsen inddrager den uddannelsesmæssige ramme samt kvalitative studier, der søger at belyse, hvordan og hvornår en sådan transformation foregår.  Det er således formålet at analysere og diskutere refleksiv praksislæring med fokus på den lærende studerende i relationen mellem uddannelse og professionel praksis.

Projektleder:
Stine Bylin Bundgaard

Projektdeltagere:
Henrik Madsen, Carl Bagger, Anne Lassen Zakaria og Luigi d’Ambrosio.

Hent udvalgte publikationer

Hvidbog om refleksiv praksislæring
Hvidbog om refleksiv praksislæring

I bogen kan du læse om det læringsteoretiske afsæt og de seks didaktiske grundprincipper, der fremmer Refleksiv Praksislæring.

Playing with Sequential Learning and Inquiry Processes by Bringing “World of Warcraft” to the Real World
Playing with Sequential Learning and Inquiry Processes by Bringing “World of Warcraft” to the Real World

Ph.d. afhandling baseret på refleksiv praksislæring.

Teori og praksis i professionsdidaktik
Teori og praksis i professionsdidaktik

En bog om refleksiv praksislæring, der er skræddersyet til uddannelser, hvor teori/praksis-relationen er afgørende.