Gå til hoved indhold

Med det nye partnerskab ønsker UCN og Rambøll at skabe tættere bånd mellem uddannelse og erhvervsliv. Aftalen danner en ramme for konkrete aktiviteter, hvor UCN’s studerende, undervisere og forskere arbejder sammen med Rambøll om aktuelle problemstillinger inden for blandt andet bæredygtigt byggeri, klimatilpas-ning og grøn teknologi. Den omfatter praktikforløb, virksomhedsbesøg, gæsteundervisning, casearbejde og deltagelse i UCN’s matchmaking-arrangementer.

Samarbejdet er allerede godt i gang, særligt på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor der blandt andet er oprettet en ny linje på uddannelsen med særligt fokus på anlæg. Her får de studerende mulighed for at arbejde med virkelige projekter, der rummer bæredygtige løsninger inden for anlægsområdet og bidrager til udviklingen af fremtidens miljø- og klimatilpasningsprojekter – en central del af morgendagens byggeri og infrastruktur.

 - Vi står midt i en grøn omstilling, der kræver nye kompetencer og tætte partnerskaber. Samarbejdet med Rambøll giver vores studerende adgang til en virksomhed, der er helt i front med bæredygtighed i praksis. Det er med til at løfte både deres faglige niveau og deres samfundsmæssige engagement, siger Thomas Kastrup-Larsen, direktør for erhverv på UCN.

Fra venstre: Marinus Møller (Rambøll), Morten Dalsgaard (Rambøll), Thomas Kastrup-Larsen (UCN), Anders Rytter (Rambøll), Henriette Eduardsen (UCN) og Thomas Madsen (Rambøll)

Rambøll har mange års erfaring med bæredygtige løsninger både i Danmark og internationalt. For virksomhe-den er samarbejdet med UCN en naturlig investering i fremtiden.

 - I Rambøll ser vi et stort potentiale i samarbejdet med UCN. Det handler ikke kun om rekruttering, men om at dele viden, udvikle nye løsninger og være med til at forme næste generation inden for byggeri, anlæg, energi, miljø og it. Vi glæder os til at bringe vores erfaringer i spil i et tæt og målrettet samarbejde, siger Marinus Møl-ler, Senior Chief Project Manager i Rambøll Danmark A/S.

Partnerskabet løber i første omgang over tre år med mulighed for forlængelse og vil blive fulgt og evalueret af en fælles styregruppe.

Læs mere om UCN’s strategiske partnerskabsaftaler.

Kontakt

  • Thomas Kastrup-Larsen, direktør for erhverv, UCN, tlf.: 7269 1300
  • Marinus Møller, Senior Chief Project Manager, Rambøll, tlf: 60 36 11 95

Skrevet af Silas Mühlbach, UCN Kommunikation og Studieliv, sfm@ucn.dk