Gå til hoved indhold

Professionsmasteruddannelserne svarer til kandidatniveau, og de er målrettet færdiguddannede professions-bachelorer inden for det pædagogiske og det sundhedsfaglige område.

Der arbejdes på nuværende tidspunkt med at forberede en psykologfaglig, en lærerfaglig, en pædagogfaglig og en sundhedsfaglig professionsmaster. 

- Vi ved, at vi på UCN kommer til at udbyde professionsmasteruddannelser, og det er vi både glade for og stolte af. Vi forventer allerede til sommer 2026 at kunne tilbyde en professionsmaster i pædagogisk psykologisk praksis i Aalborg, men vi afventer at få den endelige godkendelse fra styrelsen. Ud over denne professi-onsmaster inden for det psykologisk- pædagogiske område vil der flere andre masteruddannelser til, og vi forventer i de kommende år i alt at kunne oprette pladser til i alt 80-90 nye masterstuderende hvert år, siger konstitueret direktør for UCN Velfærd, Anette Sloth.

Professionsmaster i psykologisk pædagogisk praksis forventes at blive udbudt i Aalborg med ansøgningsfrist 1. maj 2026. Den vil kunne søges af professionsbachelorer fra lærer- og pædagoguddannelserne.

- Det pædagogisk-psykologiske område har samfundsmæssige relevans og går på tværs af både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Så vi er meget spændte på, om vi kan tilbyde denne mulighed fra næste år. Vi er også meget optaget af de øvrige muligheder, men det er et samlet puslespil på tværs af hele landet. Vores primære interesse er at sikre, at Nordjylland får adgang til de rigtige kompetencer, som kan udvikle både det pædagogiske område i børnehaver og skoler og det sundhedsfaglige område i region og kommuner, siger Anette Sloth.

På sigt forventes professionsmaster-uddannelserne også at blive udbudt på deltid.

Etableringen af professionsmaster-uddannelserne er en del af den store reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, som blev vedtaget i foråret 2025. 

Læs mere om professionsmasteruddannelse på UCN her - her vil vi også opdatere så snart der er afklaring om opstart af uddannelserne.