Gå til hoved indhold

Hvad kræver det af dig?

Som mentor forpligtiger du dig til at mødes med den/de studerende ca. 2-3 gange i løbet af et semester. Det er de studerende, der forbereder sig, kommer med en dagsorden og stiller dig spørgsmål. Du skal svare ud fra dit perspektiv – det er derfor, de er kommet.

Rollen som mentor er ulønnet, og du skal derfor have tid, lyst og overskud til at gå ind i arbejdet med at støtte de studerende i at udvikle sig personligt og professionelt. Det kan du f.eks. gøre ved at invitere på virksomhedsbesøg, introducere de(n) studerende til faglige foreninger og netværks eller involvere dem i de faglige arrangementer, som du selv deltager i.

5 gode grunde til at blive mentor

  • Du får nye faglige perspektiver og viden som kan gavne dig og din virksomhed
  • Du udvikler dig som leder og får bedre forståelse for dynamikken i menneskelige relationer
  • Du bliver stimuleret til at tænke nyt og kreativt i samspillet med de(n) studerende
  • Du udvider dit netværk gennem kontakt til de(n) studerende og andre mentorer
  • Du markedsføre egen virksomhed i forhold til kommende studerende og potentielle medarbejdere

Du kan blive mentor indenfor følgende områder

Du kan blive mentor for studerende fra forskellige uddannelser. Nedenfor ser du de uddannelsesområder, hvor vi tilbyder mentorordningen. Vær opmærksom på, at du skal være beskæftiget indenfor det valgte område, hvis du ønsker at blive mentor for vores studerende.

Hvad er en god mentor?

Du skal først og fremmest bare være dig selv. En god mentor har interesse for andres udvikling, er god til at lytte og observere. Mentoren er desuden åben og god til at stille uddybende spørgsmål samt har evnen til at formidle egen viden og erfaring.

Som mentor kan du indtage rollen som rollemodel, sparringspartner, rådgiver, videndeler, netværker mv. Det drejer sig primært om at kunne tage bestik af situationen og forsøge at hjælpe de studerende på vej videre. Du vil som mentor være en del af forbindelsen mellem mentee og erhvervsliv.

Hver mentee besidder en række kvaliteter og kompetencer, som du som mentor vil kunne hjælpe med at få kombineret og sat i spil.