Gå til hoved indhold

Innovationshuset

I UCN Innovationshus kan studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab.

Her finder du events, oplæg, mulighed for at deltage i konkurrencer og et kreativt kontormiljø, hvor nye tanker kan få lov at udfolde sig.

En inspirationskilde til innovation og entreprenørskab

I Innovationshuset kan du og din virksomhed komme i dialog med innovative, nysgerrige og modige studerende. Flere gange om året skaber vi forbindelse mellem erhvervslivet og UCNs studerende gennem blandt andet mentorforløb og netværksaktiviteter såsom Next Women netværket, der fokuserer på at understøtte kvinder og iværksætteri.

Innovationshuset skal skabe bro til den studerendes kommende erhvervskarriere. Derfor arbejder vi på at etablere advisory boards, der tager udgangspunkt i de studerendes iværksætter aktiviteter. Som medlem af et advisory board kommer du helt tæt på de nye trends, services, kulturer og produkter - og du vil dermed også få ny inspiration til dine egne aktiviteter.

Sådan bidrager du som samarbejdspartner

Du kan bidrage til at fremme innovation på uddannelserne og skabe sammenhæng mellem studie og karriere ved at blive mentor for vores iværksættere eller deltage i vores advisory boards. Som kvinde i erhvervslivet kan du også blive en del af Next Women netværket.

Der er ofte mange nye udviklinger og tiltag i gang i Innovationshuset, så går du med en idé til, hvordan vi kan styrke samarbejdet og synergien mellem det pulserende erhvervsliv og studietiden, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvis du vil høre mere om dine samarbejdsmuligheder eller vil i gang med et samarbejde, er du velkommen til at kontakte vores leder af UCN Innovation Anni Stavnskær Pedersen på asp@ucn.dk.

Eksempler på aktiviteter i innovationshuset

Nordjysk iværksættermarked
Nordjysk iværksættermarked

Til Nordjysk Iværksættermarked kan du møde iværksættere, som prøver at sælge deres produkt eller serviceydelse. Markedet bliver afholdt i atriet på Campus Hobrovej i maj og oktober fra kl. 12.00-17.00.

Startup Dating
Startup Dating

10-12 virksomheder får muligheden for at pitche deres virksomhedskoncept og hvilke kompetencer de mangler. Her kan startups finde en studiejobber eller praktikant eller du kan hjælpe iværksætterne på vej ved at blive co-founder i deres virksomhed.

Iværksættercafé
Iværksættercafé

Caféen er for studerende med en iværksætterspirer i maven - uanset om de har en idé eller blot er interesseret i iværksætter. Her kan de finde inspiration og vejledning til at komme i gang.

Vil du vide mere?

Anni Stavnskær Pedersen

Leder af UCN Innovation

E-mail:
asp@ucn.dk
Telefon:
72690486