Projektsamarbejde med studerende
Et projektsamarbejde med studerende kan bringe ny viden og friske øjne på problemstillingerne i jeres virksomhed eller organisation.
Indryk et gratis praktikopslag, stillingsopslag eller projektforslag til alle studerende på UCN. Eller få hjælp af UCN Karriere til at finde de rette studerende til jeres behov.
I et projektsamarbejde kan studerende fra UCN bidrage til den daglige drift med konkrete forslag eller input til alt fra markedsføring, procesoptimering til nye markeder eller idéer til produktudvikling.
Det vigtigste er ikke, om problemstillingen har forskningskarakter, men at den afspejler den dagligdag, som er i virksomheden.
It-virksomheden Turnpikes har gjort samarbejde med studerende til en del af deres vækststrategi. De studerende har bidraget til udvikling af et nyt produkt, som i dag er en del af virksomhedens services.
Hør direktør og grundlægger Tim Stijven fortælle om virksomhedens erfaringer med praktikforløb og efterfølgende ansættelse af UCN's studerende.
Liftup A/S havde brug for input til produktudvikling specifikt til plejesektoren og ældre.
Derfor deltog de i en sundhedscamp med studerende og fik input fra fremtidens sundhedspersonale med faglig viden om målgruppen.
TECH COLLEGE skulle i forbindelse projekt have input til, hvordan ungemiljøet på skolen kunne styrkes til fordel for rekrutteringen.
De inddrog derfor pædagoguddannelsen på UCN i et projekt, hvor studerende bl.a. bidrag med dataindsamling og analyse.
Conzentrate A/S sælger løsninger til både ind og udland og ønskede at få flere input til forbedring af deres marketingstrategi.
De fik nye vinkler på deres målgrupper og muligheder fra studerende på uddannelsen til markedsføringsøkonom.
Hent faktaark om alle uddannelser og bliv klogere på, hvad UCN's dimittender kan tilbyde jeres virksomhed.
Alle uddannelser på UCN indeholder praktik - find den rette praktikant til netop jeres virksomhed her.
Få ny viden og afprøv en potentiel ny kollega. En international studerende kan bidrage til at udvikle jeres forretning.