Mød iværksætterne fra Next Step

Tidligere iværksættere fra UCN's iværksættermiljø fortæller her om deres minder fra forløbet på Next Step.

Nichlas Bjørn

Next Step 2016
Ejer af NICHBA
 

’’Jeg er ikke i tvivl om, hvad Next Step har givet mig’’.

Når du er er modig nok til at springe ud i uvisheden, alt imens alle andre står trygt tilbage og kigger på. Så finder du Next Step som et sted af ligesindet mennesker, som har forståelse for dine udfordringer, frustrationer og tankemylder. Erfaringer fra undervisere som har prøvet lidt af hvert.

Og netop i dette rum finder du luft til at udfordre dine ideer og holdninger via innovativt samarbejde og tests, som skal medvirke til, at man kan komme styrket ud på ’’den anden side”.

Laura Grubbe

Next Step 2019
Ejer af Fantastiske Frø
 

"At søge ind på Next Step var en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv."

Under forløbet får man en masse værktøjer, som er guld værd for enhver iværksætter. Uanset hvad ens idé er, eller hvilket fag man arbejder indenfor, bliver man klædt godt på til at takle de udfordringer, der står foran en. Det tog mig 4 uger før jeg fik modet til at stå foran holdet og pitche min idé, og jeg endte med at pitche til DM på Børsen. Det var en kæmpe personlig udvikling for mig og gav mig modet, til at kaste mig ud som iværksætter. Bag Next Step er der et hold af ildsjæle og man ender med, at blive en del af UCN´s iværksætterfamilie for evigt.

Kasper Ulrich

Next Step 2017 og 2018
CEO / Co-founder Shaping New Tomorrow
 

Jeg drev allerede virksomheden Shaping New Tomorrow, da jeg startede min professionsbachelor, derfor var Next Step en oplagt mulighed for mig.

Det gav frihed til at fokusere på egen virksomhed og samtidig gav det mulighed for sparring og netværk.

Martin Sørensen

Next Step 2019
Ejer Laslity.com
 

"Hvis jeg ser tilbage på mit forløb i Next Step og til hvor jeg er i dag, så fortryder jeg intet."

I et forløb med struktur, samarbejde og innovative rammer kunne jeg sammen med de andre Next Step'ere, lægge grundstenen for en spirende virksomhed. Presset af ugentlige præsentationer kom vi ud af vores komfort zone og blev presset ud, hvor vi kunne udvikle os. Det at tage et praktikforløb med ligesindede var inspirerende og det netværk jeg fik, kan jeg stadig bruge den dag i dag.

Alberte Freiheit Olesen

Next Step 2019
Freelance grafik designer og illustrator og ejer af albertefreiheitolesen.com


"I retroperspektiv var Next Step forløbet direkte livsændrende for måden, jeg i dag ser verden på og ikke mindst mig selv."

På forløbet mødte jeg nye mennesker, der alle kom fra forskellige uddannelser, og som hver især havde anderledes ideer om, hvad iværksætterlivet kan byde på. Ved at få indsigt i deres projekter og kompetencer, fik jeg dertil en større forståelse af mine egne evner. Jeg gik fra at være usikker og tvivlende, til at kunne stå selvsikkert foran en sal af mennesker og pitche om min freelancer biks - hvilket jeg aldrig nogensinde havde troet, at jeg kunne gøre! Når jeg møder udfordringer i forbindelse med at være selvstændig, tænker jeg tilbage på Next Step forløbet og bliver mindet om, at når jeg bliver presset, er det også der, jeg udvikler mig mest.

Claus Stig Christensen

Next Step 2014
CEO Bookaclassic
 

"På Next Step fik jeg tiden til at udvikle mit koncept og tage det til næste niveau".

Som en del af første hold på Next Step fik jeg muligheden for at "lege" med mit koncept og rig mulighed for at sparre og udvikle min firmaide. 

Inden UCN havde jeg arbejdet på mit deleøkonomikoncept BookAclassic, som tilbyder klassiske og ikoniske biler til events og filmproduktion, i nogle år. Men tiden på UCN gav mig og mit koncept et "boost", for her fik jeg en stærk viden og værktøjer til at tage konceptet til et nyt niveau. Samtidigt mødte jeg en masse spændene mennesker, som var med til at give inspiration og modspil. 

I dag tilbyder BookAclassic markedets største database af klassiske biler til leje i 36 lande og er blevet markedsleder indenfor vores niche i 5 kontinenter. Dette har tiden hos Next Step været medvirkende til at opnå. 

Jannie Blicher Jakobsen

Next Step 2018
Ejer Woodee
 

"Når man vælger at starte virksomhed, på et tidspunkt i ens liv hvor man er fuldtidsstuderende, har små børn, bil, hus og mand, så er tid en mangelvare".

Netop problemstillingen "tid er en mangelvare" kunne UCN Next Step løse. I Next Step havde jeg tiden og roen til at koncentrere mig 100% om Woodee og føre drømmen til virkelighed. Havde det ikke været for Next Step, havde min drøm næppe set dagens lys så hurtigt. Herudover mærkede jeg at underviserne, ikke blot skabte rammerne til at man kan udvikle sin virksomhed, men også stod klar med konstruktiv input, bred vifte af ressourcer, adgang til større netværk samt uendelig hep og opbakning. Alt sammen vigtige elementer så jeg selv kunne koncentrere mig, om at udføre de mange arbejdsopgaver en virksomhedsopstart kræver og nå i mål med drømmen om at give Woodee liv.

Kontaktperson

Anni Stavnskær Pedersen
Chefkonsulent
UCN Innovation
Tlf. 72 69 04 86
asp@ucn.dk