Bioanalytiker
Hverdagen på studiet
Få svar på de hyppigste spørgsmål om livet på uddannelsen til daglig og hverdagens rammer på studiet.
Læs om bl.a. studiemiljøet på campus, holdstørrelser, udgifter og de faglokaler, som du kommer til at bruge. Du kan også se et eksempel på et skema for en uge på uddannelsen.
Få svar på typiske spørgsmål
Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.
Laboratorieøvelser på EUC Nord i Frederikshavn
Laboratorieøvelser vil finde sted på EUC Nord i Frederikshavn med undervisere fra UCN. De dage, hvor der er laboratorieøvelser i Frederikshavn vil der være en bus, der transporterer jer fra Hjørring til Frederikshavn, hvor der også er opsamling på togstationen i Frederikshavn. Der er gode transportmuligheder i regionen og mellem byerne. Men du skal altså forvente, at dele af undervisningen er skemalagt i Frederikshavn. Formålet er selvfølgelig, at du får de bedste rammer for at lære faget. De dage, hvor der er laboratorieøvelser i Frederikshavn, vil resten af undervisningen den dag også foregå i Frederikshavn.
En typisk uge på studiet
Her er et eksempel på, hvordan en uge på studiet kan se ud, når du ikke er i praktik. Skema-eksemplet er fra en uge med "normal" undervisning på campus. Husk, at du undervejs i et studie både har perioder med undervisning på campus og perioder med projektarbejde, gruppearbejde, eksamensforberedelse mv.