Uddannelsens indhold

Her kan du læse om fag og praktik, og hvordan undervisningen foregår på uddannelsen til bioanalytiker.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen til bioanalytiker tager 3,5 år og er fordelt på 7 semestre svarende til 210 ECTS.

Cirka 2/3 af uddannelsen består af teoretisk undervisning, mens den sidste 1/3 udgøres af klinisk uddannelse (praktik).

Både teori og praktik fordeler sig på følgende fire fagområder:

  1. Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 120 ECTS
  2. Naturvidenskabelige fag, svarende til 60 ECTS
  3. Humanistiske fag, svarende til 10 ECTS
  4. Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 20 ECTS

Faglige temaer gennem uddannelsen

  • Bioanalyse
  • Kvalitetssikring af bioanalyse
  • Biomedicin og bioanalytisk diagnostik
  • Professionsforståelse og bioanalytisk identitet
  • Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse
  • Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse
UCN's udbud af uddannelsen i Hjørring er blevet godkendt i efteråret 2021. Planlægningen er derfor stadig igang. Her på siden vil du kunne finde UCN's studieordning og den konkrete semesteroversigt, så snart de er klar. Du er velkommen til at vende tilbage til denne side - eller kontakte UCN med eventuelle spørgsmål.

Du kan læse mere her


Praktik

På uddannelsen til bioanalytiker skal du i klinisk uddannelsen (praktik) flere gange under uddannelsen. Ialt skal du i klinisk uddannelse i Region Nordjylland svarende til ca. 1/3 af studietiden. Her skal du afprøve teorier og færdigheder i praksis samt tilegne dig ny viden inden for professionen. Praktik kaldes på sundhedsuddannelser også ofte for "klinisk uddannelse".

Du kommer i praktik i Region Nordjylland

Uddannelsen afvikles i samarbejde med Region Nordjylland, hvor du kommer i praktik på regionens sygehuse.

Region Nordjyllands hjemmeside, kan du se en liste over potentielle praktiksteder.

Få erfaring, netværk og et unikt indblik i din fremtid

Læs om de mange fordele ved praktikken på UCN.


Studieformer

På bioanalytikeruddannelsen foregår undervisningen på forskellige måder. Du vil både kunne opleve holdundervisning, gruppearbejde, selvstudie, projektarbejde og besøg af gæsteundervisere.

Laboratorieøvelser på EUC Nord i Frederikshavn

Laboratorieundervisningen vil finde sted på på EUC Nord i Frederikshavn med undervisere fra UCN. Der er gode transportmuligheder i regionen og mellem byerne. Men du skal altså forvente, at dele af undervisningen er skemalagt i Frederikshavn. Formålet er selvfølgelig, at du får de bedste rammer for at lære faget.

UCN's læringstilgang

På UCN kombinerer vi altid teori med praksis og med refleksion. Det kalder vi Refleksiv Praksislæring. Læs mere om UCN's læringstilgang.

Oplev campus

Bioanalytiker er placeret sammen med flere andre uddannelser på Campus Skolevangen i Hjørring.


Udlandsophold

På bioanalytikeruddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.

Internationale koordinatorer hjælper dig afsted

På UCN har vi internationale koordinatorer på alle campusser. De står klar fra dag ét i din uddannelse til at vejlede dig i, hvilke muligheder du har for at rejse ud, hvordan du rent praktisk kommer afsted, og hvordan du får det bedst mulige ophold.

Vil du vide mere om udlandsophold?

Der er mange gode grunde til at tage et udlandsophold som del af din uddannelse. Mange virksomheder vægter det fx højt, når de ansætter. Læs mere om udlandsophold, fordele og dine muligheder for at opleve verden med UCN:


Studieordning og officielle dokumenter

Her finder du officielle dokumenter som studieordninger, karakteropgørelser og studieaktivitetsmodellen for uddannelsen.

Studieordning er fortsat under udarbejdelse men vil blive tilgængelig her, når den er godkendt. Kontakt UCN, hvis du har spørgsmål til studiet.

Kontaktperson

Ingrid Maria Sørensen
Kontaktperson

Tlf.: 72 69 10 62
ims@ucn.dk