IT og netværk

Som studerende på UCN har du adgang til læringsplatforme, netværk og printere på alle UCN's adresser. Her på siden kan du finde hjælp til at få adgang.

Som studerende ved UCN bliver du oprettet som bruger af it-systemerne. Nogle uddannelser sender brugernavn og adgangskode i en SMS, mens andre sender informationerne i et brev eller udleverer dem, når du starter på uddannelsen.

Aktivering af brugerkonto

Senest 14 dage efter dato for studiestart skal du acceptere vilkårene for brugen af UCN's it-systemer og netværk. Dette gør du ved at logge på UCN’s User Management System (UMS) selvbetjening med dit UCN brugernavn og adgangskode. Når du er logget på, bliver du bedt om at acceptere it-reglen.

Har du ikke aktiveret din konto inden for 14 dage, vil du blive logget af UCN's it-systemer, indtil du har accepteret vilkårene.

Klik her for at få adgang til UCN's UMS Selvbetjening

Mailadgang

Som studerende på UCN får du automatisk en mailkonto i vores mailsystem, Outlook Webmail. Du kan tilgå denne mail via webmail.ucn.dk, og du kan altid finde et link til mailen på UCN's hjemmeside – allernederst på forsiden under ”For studerende”. Du logger på med din UCN e-mail adresse og password.

Bemærk: Hvis du skifter password, når du er på din mail, skiftes det automatisk i alle de øvrige UCN-systemer (trådløst netværk, Canvas mv). Det er dit eget ansvar at holde styr på vigtige informationer vedrørende dit studie, så husk at tjekke din mail jævnligt!

Klik her for at åbne UCN's Webmail

Mobilregistrering

Vi vil meget gerne kunne informere dig via SMS i forskellige sammenhænge. Vi vil derfor opfordre dig til at registrere dit mobilnummer i vores UMS Selvbetjening under punktet "Dine oplysninger".

Klik her for at få adgang til UCN's UMS Selvbetjening

WI-FI

For at benytte det trådløse netværk i UCN, skal du:

  1. Forbinde til 'UCN Student'
  2. Taste sikkerhedsnøglen 44601000
  3. Logge på med dit UCN brugernavn og adgangskode i et nyt browservindue - som du evt. selv skal åbne.

Hvis du får spørgsmålet "Vil du tillade, at pc'en kan registreres på dit hjemme- og arbejdsnetværk" skal du svare NEJ - og du har derefter forbindelse til 'UCN Student'.

Pointer - UCN's studieportal

Du får brug for en lang række informationer i dit daglige studieliv. Og du kommer til at bruge digitale selvbetjeningsløsninger i din undervisning, til eksamen og i forbindelse med praktik. Alt dette kan du få et overblik over på studieportal Pointer. Du logger på med din UCN e-mail adresse og password.

Du finder et link til Pointer nederst på ucn.dk. Klik her for at logge på Pointer.

Vejledning til skemavisning i Outlook og TimeEdit

Vis os din studiestart via hashtagget #ucndk

Adfærdsregler for studerende

Følg UCN på Facebook