Jeg har fået en stor forståelse for byggeriet
Emma Saastamoinen Hansen
Uddannet: Bygningskonstruktør 2020
Job: Byggeleder og DGNB-konsulent
Arbejdsplads: TL Byg
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Jeg arbejder som byggeleder, og mine arbejdsopgaver spænder meget bredt – alt fra kalkulering, styring af entrepriser og generel styring og ledelse på pladserne, herunder konflikthåndtering, til mestergennemgang og mangelgennemgang. Jeg er også uddannet DGNB-konsulent og er en del af gruppen for implementering af bæredygtige tiltag i virksomheden.
Derudover er jeg meget involveret i processen med praktikanter og deltager i hele rekrutteringsprocessen. Jeg har generelt også en stor berøringsflade med konstruktøruddannelsen i Aalborg – som erhvervsmentor og som en del af styringsgruppen på De Digitale Dage.
Jeg elsker en dynamisk hverdag, og at hver dag er forskellig fra den forrige.
Hvad er du glad for ved jobbet?
Jeg elsker en dynamisk hverdag, og at hver dag er forskellig fra den forrige. Det er motiverende at få lov til at spænde bredt i mine arbejdsopgaver, da det giver mig mulighed for at udvikle mine kompetencer.
Hvordan har uddannelsen forberedt dig?
Jeg har fået en stor forståelse for byggeriet i et perspektiv som projekterende, hvilket har skabt en forståelse for de tegninger og beskrivelser, vi arbejder med til dagligt.
Konkret i forhold til mit arbejde, har studiejob og praktik været de vigtigste faktorer i at få stor forståelse den udførende del. Herunder forståelse for bygbarhed, praksis samt ledelse og konflikthåndtering.