Gå til hoved indhold

"Jeg havde på daværende tidspunkt selv lige været i USA og havde forelsket mig i kulturen derovre. Derudover vil jeg gerne blive bedre til de engelske fagudtryk, for senere hen at kunne arbejde på kryds af alle landegrænser."

Da Nick skulle vælge praktiksted, blev det dog Sverige og Stockholm, som løb med Nicks opmærksomhed. Det havde vist noget med en pige at gøre.

"Så jeg printede en stak CV’er ud, pakkede tasken og tog til Stockholm. Hver morgen fra klokken 08.00 og frem til 12.00 mødte jeg så op på forskellige firmaers adresse, hilste pænt og bad om at tale med vedkommende, som havde med praktikanter at gøre."

Udstyret med en god portion vilje og gåpåmod lykkes det Nick at skaffe sig en praktikplads på det danske arkitektfirma Arkitema’s kontor i Stockholm. Han startede med at søge praktiksteder via mails med hans CV og en målrettet ansøgning vedhæftet. Potentielle praktiksteder fandt han på Google og ved at bruge sit netværk. Men efter at have sendt mange mails til Stockholms mange tegnestuer og entreprenører uden held, begyndte Nick at tænke i andre baner.

"Jeg besluttede mig for at forsøge mig med den gode gamle face-to-face tilgang. Så jeg printede en stak CV’er ud, pakkede tasken og tog til Stockholm. Hver morgen fra klokken 08.00 og frem til 12.00 mødte jeg så op på forskellige firmaers adresse, hilste pænt og bad om at tale med vedkommende, som havde med praktikanter at gøre. Det havde virkelig en positiv effekt og mundede ofte ud i kaffe på kontoret efter en spændende præsentation af virksomheden og dens opgaver."

Sådan fik Nick foden inden for hos Arkitema. Her arbejdede han primært på et stort tilbygningsprojekt til St Görans Sjukhus i Stockholm og fik mulighed for at beskæftige sig med en lang række opgaver. I projektets opstart beskæftigede jeg mig med facadeudtryk og funktion i samarbejde med et team af arkitekter og ingeniører, derefter arbejdede jeg med materialevalg og beskrivelse.

I den forbindelse fik jeg arrangeret det man kalder et produktinfo møde. Der kom en salgskonsulent fra et dansk firma og præsenterede et produkt og efterlod en masse vareprøver.

"Jeg arbejdede også en del med BIM, her sad jeg med Revit-familys objekter. Jeg byggede de objekter, som manglede i firmaets bibliotek, samtidig med at jeg omprogrammerede dem efter et svensk standardsystem. Vi var tre tegnestuer som arbejdede sammen om sygehusprojektet, så det er rimelig vigtigt, at alle snakker om samme niveau og standard, når der snakkes om fx indretningsartikler. Jeg var også en med til en del projekteringsmøder både med arkitekterne, ingeniørerne, bygherren osv."

Indimellem hjælp han også de andre arkitektteams, når de var pressede (hvilket de ofte var). Det gav ham indblik i mange byggerier som store boligblokker, sygehus, kontorbygninger, restauranter osv.

Ifølge Nick har hans praktikperiode bl.a. trænet hans evne til at danne sig overblik over situationen – både i forhold til udfordringer her-og-nu men også i forhold til det større perspektiv som fx planlægning af ressourcer og tid til en opgave.

"Jeg havde det rigtig godt med at komme ud og udforske branchen fra en anden vinkel end den, jeg var vant til som studerende og tidligere tømrer. Jeg har heldigvis også følt, at min uddannelse har givet mig den viden og de kompetencer, det krævede at løse de opgaver, jeg blev stillet."

"I den virkelige verden kan det ikke nytte, at man udfører et større stykke arbejde end det, der er budgetteret med. Får du fem timer til at løse en opgave, fordi bygherrens budget til den opgave er sat til 10.000 kr., nytter det ikke, at man bruger ti timer, som man ville gøre i en skolesituation for at nusse sine karaktere. På den måde har jeg lært at afgrænse og prioritere mine opgaver."

For Nick har hans praktikophold givet ham et værdifuldt indblik i, hvordan projekterings- og byggeprocessen forløber i praksis.

"Praktikperioden lå for mit vedkommende på det rigtige tidspunkt – jeg trængte til en pause fra skolebænken. Jeg havde det rigtig godt med at komme ud og udforske branchen fra en anden vinkel end den, jeg var vant til som studerende og tidligere tømrer. Jeg har heldigvis også følt, at min uddannelse har givet mig den viden og de kompetencer, det krævede at løse de opgaver, jeg blev stillet," siger Nick, og fortsætter - "Svenskerne har ikke uddannelsen Bygningskonstruktør, men de blev meget positivt overraskede, da de oplevede, hvad jeg kunne som bygningskonstruktør. I Sverige har de kun arkitekter og ingeniører og mangler lidt bygningskonstruktøren midt imellem."

At være i praktik i udlandet har lært Nick, at vi er forskellige på tværs af landegrænser, og at vi har meget at lære af hinanden. På trods af de mange ligheder mellem Danmark og Sverige generelt, er der ifølge Nick stor forskel på ledelse og måden man gør tingene på i en svensk og en dansk virksomhed.

"Det er ikke noget, som jeg synes, skal ændres, for det fungerer for svenskerne i deres kultur ligesom den danske tilgang til tingene fungerer for os her i Danmark. Derimod skal vi lære af hinanden – både af det positive og det negative. Jeg kan kun anbefale andre at forlade deres lille andedam, de trygge rutiner og rammer og tage af sted. Jeg har anskaffet mig et kæmpe netværk, ikke bare i Stockholm, men i hele Sverige. Så et godt råd er: vær innovativ og kom ud og vis flaget."

Læs mere om praktik på uddannelsen