Hvad kræver uddannelsen?

Få svar på, hvad det kræver af tid, egenskaber og udgifter for at komme godt igennem studiet og blive en god datamatiker.

Gruppearbejde og socialt samvær fylder

Du skal være forberedt på at bruge meget tid i grupper og på at arbejde sammen med andre face-to-face. Du skal forvente at indgå i nye relationer omkring løsning af faglige problemer.

Det er et fuldtidsstudie

Uddannelsen er et fuldtidsstudie. Så du skal forvente en gennemsnitlig arbejdsuge på 42 timer. Undervisningen ligger som regel i tidsrummet 8.30-14:00, og derudover er der plads til andre studieaktiviteter som projektarbejde, forberedelse mm.. Der er altid mulighed for at blive i klassen og arbejde videre efter undervisningen.

Software og hardware

Det software du skal bruge, leverer skolen. Du skal selv medbringe en nyere Windows PC, som kan køre tungere software som f.eks. Microsoft Visual Studio. Til sidst nævnte formål må den forventes at have minimum 8 GB ram og en nyere processor. Du får mere præcis information før studiestart via boglisten på studiestartssiden.

Litteratur

Du skal forvente udgifter til trykte bøger. Afhængig af din interesse, kan du vælge at investere i supplerende litteratur. UCN har også et bibliotek, hvor du kan låne bøger i elektronisk eller papirformat.

Studievejledning

István Knoll
Faglig studievejleder

Tlf.: 72 69 16 01
knol@ucn.dk
Anita Lykke Clemmensen
Faglig studievejleder

Tlf.: 72 69 15 94
alcl@ucn.dk