Designteknolog
-
Erhvervsakademiuddannelse
-
2 år
-
Aalborg
-
Studiestart i september
Uddannelsens indhold
Her kan du læse om fag og hvordan undervisningen foregår på uddannelsen til designteknolog.
Uddannelsen til designteknolog tager 2 år og er fordelt på 4 semestre.
Uddannelsen kombinerer analytiske og kreative opgaver, æstetisk forståelse og aktiviteter med praktisk arbejde i grafiske designprogrammer som Adobe Illustrator, Photoshop og InDesign. Som studerende på uddannelsen arbejder du i designprocessen fra idé til færdigt visuelt kommunikationsprodukt – og du får kendskab til din rolle i virksomheden, godt samarbejde med kunden og kommunikation mellem professionelle kolleger.
Læs mere om de enkelte semestre
Praktik på designteknolog
På uddannelsen til designteknolog skal du på 4. semester i praktik i ca. 3 måneder. Her skal du afprøve teorier og færdigheder i praksis samt tilegne dig ny viden inden for professionen.
Hvorfor skal du i praktik?
På UCN skal alle i praktik under deres uddannelse. Praktikken er vigtig, fordi det er ude i virkeligheden, at du afprøver metoder og teorier fra undervisningen. Her får du en oplevelse af, hvad der interesserer dig - og hvad der ikke interesserer dig. For nogen er det vejen til et relevant studiejob og første skridt ud på jobmarkedet.
Praktikken er ulønnet og du modtager SU undervejs. Du skal selv finde praktikpladsen, men hver uddannelse har praktikvejledere til at hjælpe dig. Virksomhederne er generelt glade for at tage praktikanter fra UCN.
MatchMaking hjælper dig på vej til praktik
To gange årligt kan du møde mange virksomheder face-to-face på Campus Sofiendalsvej til en stor, fælles praktikmesse kaldet MatchMaking. Her kan du blive klogere på praktik, job og samarbejdsmuligheder. Messen er meget velbesøgt og du vil kunne møde virksomheder fra mange forskellige brancher.
Kom i praktik i egen virksomhed med Next Step
Next Step er en praktikmulighed, hvis du har planer om at blive selvstændig. Praktikken foregår på UCN i din egen virksomhed, og du skal ansøge om optagelse. Her får du tid og rum til at udvikle din forretningsidé og styrke dit iværksætter-mindset.
Få svar på typiske spørgsmål
Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.
En typisk uge på studiet
Her er et eksempel på, hvordan en uge på studiet kan se ud, når du ikke er i praktik. Skema-eksemplet er fra en uge med "normal" undervisning på campus. Husk, at du undervejs i et studie både har perioder med undervisning på campus og perioder med projektarbejde, gruppearbejde, eksamensforberedelse mv.
Du arbejder med ægte cases fra virksomheder
På uddannelsen kan du komme til at arbejde med rigtige virksomheder, som agerer ”kunder” i undervisningen. Det er en måde at sikre, at du får afprøvet hvad realistiske udfordringer fra erhvervslivet kan være. Samtidig kan du lade dig inspirere af de forskellige typer opgaver og finde ud af, hvor i branchen du bedst passer ind.
Afprøv din idé i det grafiske værksted
Du får fri adgang til et grafisk værksted med storformatprintere og skæremaskiner, så du selv kan lave plakater, flyers, bannere, rollups osv. Du bliver undervist i brug af udstyret fra starten af uddannelsen.
Du får adgang til avanceret udstyr i TechLab
Alle studerende på Campus Sofiendalsvej har adgang til et fælles TechLab med avanceret udstyr til 3D-print, en industriel lasercutter mm. Efter at have gennemført kursus kan du frit bruge værkstedet til at producere prototyper og mockups af dine idéer.
Udlandsophold
På uddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et kortere eller længere studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.
Studieordning og officielle dokumenter
Find studieordning, karaktergennemsnit og anden formel information om uddannelsen.