Nopa Nordic
Q&A: Nopa Nordic
Har I dimittender fra designteknologuddannelsen ansat, og hvad laver de?
Ja, vi har flere medarbejdere med baggrund som designteknologer. De arbejder typisk med udvikling af emballage, visuel identitet, konceptudvikling og trendanalyser – ofte i tæt dialog med kolleger på tværs af afdelinger. Derudover bidrager de med projektstyring og designoptimering, hvor deres forståelse for æstetik, funktionalitet og forbrugeradfærd er med til at sikre, at vores produkter både er relevante og ansvarligt producerede.
Hvad skal kommende dimittender vide, hvis de skal ansættes hos jer?
Hos Nopa Nordic arbejder vi målrettet med innovation og udvikling – både i vores produkter og i samarbejdet med kunder og medarbejdere. Vi har forpligtet os til Science Based Targets og arbejder aktivt med FN’s verdensmål, hvilket afspejler sig i vores daglige beslutninger og langsigtede strategi. Her er der plads til at tage initiativ, tænke nyt og udvikle sig – både fagligt og personligt.
Hvorfor kunne det være en dimittend fra designteknologuddannelsen, I rekrutterer næste gang
Designteknologer har en stærk kombination af kreativitet, kommerciel forståelse og praktisk erfaring, som passer godt ind i vores måde at arbejde på. De omsætter idéer til løsninger og bidrager værdifuldt til produktudvikling og branding med deres evne til at spotte trends, forstå forbrugeren og arbejde struktureret.
Hvad er ellers vigtigt at vide om jeres virksomhed?
Du bliver en del af en virksomhed med høje ambitioner, stærke værdier og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus. Her er tempoet højt, opgaverne varierede, og du får mulighed for at præge løsninger, der gør en forskel.