Du kan søge om genoptagelse på en overbygningsuddannelse, hvis du tidligere har gået på uddannelsen, som den nu er tilrettelagt på UCN.
Du skal opfylde adgangskravene
Du skal opfylde de nuværende adgangskrav til uddannelsen og herunder eventuelle karakterkrav, og der skal være en ledig plads.
Dine prøver følger med dig
Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er forældede efter uddannelsens regler. Brugte prøveforsøg overføres til den nye optagelse.
Du kan tidligst blive genoptaget efter fem måneder
Genoptagelse kan tidligst ske 5 måneder efter, at du blev udskrevet fra uddannelsen. Dette gælder, både hvis du bvlev udskrevet af uddannelsesinstitutionen, og hvis du selv udmeldte dig af uddannelsen.
Pladser tildeles på baggrund af en række kriterier
Hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser, tildeles pladserne efter en helhedsvurdering af følgende udvælgelseskriterier:
- Ansøgers opnåede resultater/karakterer i den ansøgte uddannelse
- Ansøgers motivation for at ønske genoptagelse
Kopi af din studiejournal og motiveret ansøgning skal derfor være vedlagt din ansøgning.
Der er vilkår for, hvornår din uddannelse skal være afsluttet
Det fremgår af uddannelsens bekendtgørelse, hvornår en uddannelse senest skal være afsluttet. Du skal kunne afslutte uddannelsen indenfor uddannelsens seneste afslutningstidspunkt, som bliver beregnet fra det tidspunkt hvor du første gang blev optaget på uddannelsen.
Hvis det allerede ved genoptagelsen fremgår, at du ikke vil kunne afslutte uddannelsen indenfor seneste afslutningstidspunkt, vil der blive fastsat øvrige relevante studievilkår i form af et nyt seneste afslutningstidspunkt for uddannelsen.
Det skal du vide, hvis du blev udskrevet af uddannelsesinstitutionen
Hvis din tidligere optagelse på uddannelsen blev afbrudt, fordi du blev udskrevet af uddannelsesinstitutionen, kan du kun komme i betragtning til en studieplads på uddannelsen, hvis uddannelsen på baggrund af din motiveret ansøgning for ønske om genoptagelse med en redegørelse og medfølgende dokumentation vurderer, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede.
Uddannelsens vurdering kan omfatte fx faglige og helbredsmæssige forhold.
Dette gælder også, hvis den tidligere uddannelsesinstitution kunne have udskrevet dig, men du selv udmeldte dig af uddannelsen.
Sådan søger du om genoptagelse på en overbygningsuddannelse
Du skal udfylde din ansøgning via nemstudie.dk og uploade relevant dokumentation. Det er også på nemStudie, at du kan følge behandlingen af din ansøgning.
Du modtager vigtige informationer vedr'ørende din ansøgning gennem nemStudie, og det er derfor vigtigt, at du holder øje med portalen i hele ansøgningsperioden.
Genoptagelse sker som hovedregel til semesterstart, og vi skal derfor have modtaget din ansøgning senest den 15. april med studiestart i det kommende efterår - eller senest den 1. november med studiestart i det kommende forår.
Du kan forvente svar på din ansøgning senest 4 uger før semester- eller studiestart.