E-commerce og digital marketing
-
Professionsbachelor
-
3 år og 2 mdr.
-
Aalborg
-
Kan læses online
-
Studiestart i september
Uddannelsens indhold
Her kan du læse om fag, og hvordan undervisningen foregår på uddannelsen i e-commerce og digital marketing.
Uddannelsen til professionsbachelor i e-commerce og digital marketing tager 3 år og 2 måneder og er fordelt på 7 semestre.
På uddannelsen i e-commerce og digital marketing lærer du at mestre hele den digitale forretning fra A til Z. Du får indsigt i, hvordan virksomheder skaber salg online – både til private kunder, virksomheder og direkte til forbrugere – og hvordan du kan optimere hele kunderejsen, så den giver maksimal værdi.
Du kommer til at arbejde med udvikling og drift af digitale platforme, og du lærer, hvordan man gør en webshop hurtigere, smartere og mere konkurrencedygtig. Samtidig får du styr på digital marketing – fra kampagner, der skaber kendskab, til strategier, der bygger stærke relationer og skaber vækst.
Teknologi er en stor del af uddannelsen. Du lærer at bruge værktøjer som e-commerce platforme, databaser og automatisering, og du får forståelse for, hvordan de påvirker virksomhedens performance. Og så bliver du skarp til at analysere data – ikke bare for sjov, men for at omsætte indsigter til konkrete beslutninger, der gør en forskel.
Fagligt indhold
Uddannelsen er bygget op omkring tre kerneområder, som går igen på tværs af uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med en professionsfaglig bacheloreksamen.
Uddannelsens tre kerneområder
Fag du kan møde på uddannelsen
Her kan du se eksempler på nogle af de emner, som der undervises i på uddannelsen. Derudover vil der også blive udbudt forskellige valgfag/specialiseringer.
Praktik på e-commerce og digital marketing
På professionsbacheloruddannelsen i e-commerce foregår praktikken på 5. semester. Praktikforløbet varer i fem måneder fra august til december. Der er tæt samarbejde med nordjyske virksomheder under hele uddannelsen, og du får god hjælp til at få et godt praktikforløb på uddannelsen.
Du kommer til at afprøve din viden i praksis under hele uddannelsen og får praktiske erfaringer allerede på 1. semester. Målet er at gøre dig klar til en karriere i en branche, der er i hastig forandring.
Hvorfor skal du i praktik?
På UCN skal alle i praktik under deres uddannelse. Praktikken er vigtig, fordi det er ude i virkeligheden, at du afprøver metoder og teorier fra undervisningen. Her får du en oplevelse af, hvad der interesserer dig - og hvad der ikke interesserer dig. For nogle er det vejen til et relevant studiejob og første skridt ud på jobmarkedet.
Praktikken er ulønnet og du modtager SU undervejs. Du skal selv finde praktikpladsen, men hver uddannelse har praktikvejledere til at hjælpe dig. Virksomhederne er generelt glade for at tage praktikanter fra UCN.
Kom i praktik i egen virksomhed med Next Step
Next Step er en praktikmulighed, hvis du har planer om at blive selvstændig. Praktikken foregår på UCN i din egen virksomhed, og du skal ansøge om optagelse. Her får du tid og rum til at udvikle din forretningsidé og styrke dit iværksætter-mindset.
Få svar på typiske spørgsmål
Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.
Udlandsophold
På uddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et kortere eller længere studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.
Studieordning og officielle dokumenter
Find studieordning, karaktergennemsnit og anden formel information om uddannelsen.