Adgangskrav og optagelse
Sådan søger du om optagelse på uddannelsen inden for eksport og teknologi
Fakta om uddannelsen
Studiestart: I begyndelsen af septemberAdgangskvotient: Alle optaget i 2021
Studiepladser: 40 pladser i 2022
Kvotefordeling: 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2
Se hvordan du søger ind
Din baggrund for at søge uddannelsen er afgørende for, hvornår du skal søge. Se hvordan og hvornår du skal søge ind på uddannelsen i eksport og teknologi.
Kvote 1
Ansøgning via kvote 1 er for dig, der udelukkende ønsker at blive vurderet på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen.
Adgangskrav for kvote 1
- Gymnasial eksamen
- Engelsk B og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
- Ovenstående fag skal være bestået med en karakter, der er mindst 2,0. Hvis der indgår flere karakterer i faget skal gennemsnittet være mindst 2,0. Kravet er ikke opfyldt ved oprunding.
Udvælgelseskriterier for kvote 1
Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi ansøgere i denne kvote med de højeste eksamensgennemsnit. Der optages efter 7-trinsskalaen. Gennemsnit efter 13-skalaen omsættes til 7-trinsskalaen.
Har du en udenlandsk gymnasial eksamen, hvor dit gennemsnit kan omregnes til den danske karakterskala, behandles din ansøgning efter kriterierne i kvote 1.
Betinget optagelse
Denne uddannelse har betinget optagelse. Det betyder din ansøgning i nogle tilfælde kan behandles på lige fod med andre, selv om du ved ansøgningsfristens udløb ikke opfylder adgangskravene til denne uddannelse. Det vil sige, at du måske kan blive optaget på studiet – men kun på betingelse af, at du når at opfylde adgangskravene inden studiestart.
Læs mere om hvordan du kan opnå betinget optagelse.
Ansøgningsfrist for kvote 1
Ansøgningsfristen er den 5. juli kl. 12.00.
Særlig frist for ansøgere med udenlandsk gymnasial eksamen
Ansøgningsfristen for ansøgere med en udenlandsk gymnasial uddannelse er den 15. marts kl. 12.00.
Find yderligere vejledning på ufm.dk
Få mere information om kvote 1-optagelse.
Hvis du er i tvivl om definitionen, kan du læse en detaljeret definition af begrebet gymnasial eksamen.
Kvote 2
Ansøgning via kvote 2 er for dig, der gerne vil vurderes ud fra andre relevante kvalifikationer end eksamensgennemsnittet fra din gymnasiale eksamen. Det kan fx være relevante kvalifikationer fra erhvervsarbejde, højskoleophold, udlandsophold og frivilligt arbejde.
Adgangskrav for kvote 2
Du kan søge om optagelse via kvote 2 med en af følgende erhvervsuddannelser:
- Automatik- og procesuddannelsen (med specialer)
- Beslagsmedeuddannelsen
- Boligmontering
- Bygningssnedker
- Cnc-teknikuddannelsen (trin 2)
- Cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer)
- Data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer)
- Elektrikeruddannelsen (med specialer)
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker
- Finmekaniker (med specialer)
- Flymekaniker
- Grafisk tekniker
- Handelsuddannelse (med specialer)
- Industriteknikeruddannelsen (med specialer)
- Karrosseriuddannelsen
- Køletekniker (trin 2)
- Maritime håndværksfag
- Maskinsnedker
- Mediegrafiker
- Mekaniker (trin 2)
- Metalsmed (med specialer)
- Modelsnedker
- Møbelsnedker og orgelbygger
- Plastmager (trin 2)
- Procesoperatør (trin 2)
- Skibsmekaniker (trin 2)
- Skibsmontør (trin 2)
- Skibstekniker (trin 2)
- Skiltetekniker
- Skorstensfejer (trin 2)
- Smed (med specialer)
- Snedker (med specialer)
- Støberitekniker (trin 2)
- Teknisk designer
- Vejgodstransportuddannelsen
- Vvs-energiuddannelsen
- Værktøjsuddannelsen (med specialer)
- Værktøjstekniker
- En anden 3-årig erhvervsuddannelse – og yderligere fagkrav: engelsk B og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B.
Du kan også søge kvote 2, hvis du har:
- En godkendt udenlandsk eksamen
- En gymnasial eksamen med de specifikke fagkrav nævnt under kvote 1, hvis du derudover har andre dokumenterede aktiviteter, som du ønsker at få med i vurderingen
- En godkendt individuel konkret forhåndsvurdering, hvis du ikke opfylder et af de formelle krav. Læs mere om individuel konkret forhåndsvurdering.
Alle ansøgere i kvote 2 skal sammen med ansøgningen sende en motivationsbeskrivelse, hvor du beskriver din motivation og dine personlige kvalifikationer for at søge studiet.
Udvælgelseskriterier for kvote 2
Er der flere ansøgere i kvote 2 end der er pladser til, vurderer vi - ud over adgangskravene - også dine faglige, almene og specielle kvalifikationer og lægger vægt på følgende dokumenterede kriterier (i ikke prioriteret rækkefølge):
- studierelevant arbejde
- anden arbejdserfaring
- studie eller arbejde i udlandet
- engagement i fritidsaktiviteter eller foreningsarbejde
- yderligere skolekundskaber - (f.eks. HF-fag)
- din personlige begrundelse for at vælge uddannelsen
Betinget optagelse
Denne uddannelse har betinget optagelse. Det betyder din ansøgning i nogle tilfælde kan behandles på lige fod med andre, selv om du ved ansøgningsfristens udløb ikke opfylder adgangskravene til denne uddannelse. Det vil sige, at du måske kan blive optaget på studiet – men kun på betingelse af, at du når at opfylde adgangskravene inden studiestart.
Læs mere om hvordan du kan opnå betinget optagelse.
Ansøgningsfrist for kvote 2
Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00.
Frist for upload af dokumentation
Samtlige relevante aktiviteter skal være angivet i din ansøgning og dokumentation for gennemførte aktiviteter skal være uploadet til din ansøgning på optagelse.dk inden den 15. marts klokken 12:00.
Hvis du inden den 15. marts kl. 12:00 har angivet relevante aktiviteter, som du endnu ikke har gennemført, skal du uploade dokumentation for, at du har gennemført disse til din ansøgning snarest muligt og inden den 5. juli kl. 12:00.
Hvis du ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har kvalifikationer, som kan sidestilles med adgangsgrundlaget, har du mulighed for at søge om dispensation i form af en individuel konkret forhåndsvurdering.
En positiv individuel konkret forhåndsvurdering giver dig adgang til at søge optagelse på lige fod med øvrige ansøgere i kvote 2 på optagelse.dk.
Læs mere om hvordan du får en individuel konkret forhåndsvurdering eller find ud af hvordan og hvornår du skal søge ind med en positiv individuel konkret forhåndsvurdering.
Få mere information om kvote 2-optagelse.
Ledige studiepladser
Hvis du ikke fik søgt inden ansøgningsfristens udløb, vil du stadig have mulighed for at søge eventuelle ledige pladser. Der optages helt frem til studiestart. Eventuelle ledige pladser vil blive offentliggjort på siden for ledige studiepladser.