Hvad kræver uddannelsen?

Få svar på, hvad det kræver af tid, egenskaber og udgifter for at komme godt igennem studiet og blive en god el-installatør.

Du kommer til at arbejde i grupper

Du kommer ikke til at arbejde alene og skal derfor være forberedt på at skulle arbejde meget i grupper, dele din viden, og møde op til aftaler med din gruppe. Dette er også gældende, når man studerer online på vores blended learning-udbud. Vi stiller konference-værktøjer til rådighed, så I kan kommunikere på tværs af kommune- og landegrænser.

Du skal have styr på computeren

Du skal have kraftig PC, der er stabil, og som er klar ved studiestart, da du vil bruge tegne- og beregningstunge programmer. Den fulde anbefaling af hardware vil fremgå af den information du modtager op til studiestart. Vi opfordrer derudover at man sikrer sig en god internetforbindelse samt et godt hovedtelefoner, da en væsentlig del af forberedelsen indeholder videomateriale.

Der er udgifter til litteratur og studieture

Bøger og litteratur er ca. 1000 kr. pr. semester, om end der er mest online litteratur og e-bøger. Hvis du vælger at deltage i studieturen til Rio, skal du forvente en udgift på ca. 5.000 kr, og UCN giver støtte til turen.

Et fuldtidsstudie der kræver forberedelse

Som udgangspunkt kan du forvente at forbruge 41 timer ugentligt, men det kan dog sagtens variere. Her vil du både modtage undervisning, få vejledning, lave øvelser, arbejde alene eller bruge tid på gruppeprojekter. Dine undervisere forventer også, at du til samtlige undervisningstimer har forberedt dig, og derfor kan du også forvente hjemmearbejde.

Studievejledning

Gitte Carstens
Generel studievejleder
Teknologi
Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Kontaktperson for alle teknologi-uddannelser.