Forkursus (praktikum)

4 ugers forkursus (praktikum) for ansøgere, der søger med en gymnasiel baggrund, og som tilbydes en studieplads på energiteknolog d. 26. juli 2019. Forløbet er gratis og SU berettiget

På fire uger vil du få en bedre forståelse for en række basale og praktiske håndværksmæssige emner, som ruster dig til uddannelsen og til at blive en knalddygtig energiteknolog.

Opstart og indhold

Vi begynder mandag d. 5. august og vil i løbet af fire uger gennemgå:

  • Ohms lov, tegningsforståelse og husinstallationer
  • Huskonstruktioner, tekniske husinstallationer, måleenheder og styringer til gaskedler
  • Relæ- og motorstyringer samt måleteknik på motorstande
  • Følere og armaturer, magnetventiler, tryktransmittere og motorventiler
  • Praktiske besøg ud af huset, som viser teorien anvendt i praksis

Med denne nyerhvervede viden kombineret med dine kompetencer fra gymnasiet, vil du være i topform frem mod studiestart til september. Samtidig styrker du dine jobmuligheder efter uddannelsen.

Forløbet er SU-berettiget. Undervisningen varetages af de samme undervisere, som du senere vil møde på uddannelsen på UCN Campus Sofiendalsvej. Samme sted som du skal gennemføre din uddannelse efterfølgende.

Tilmelding og praktisk info

Hvis du allerede nu ved at du er interesseret i at deltage i praktikum, forud for din uddannelse, skal du sende en mail til LHH@ucn.dk senest d. 30. juli 2019

Undervisningen vil finde sted mandag-torsdag fra kl. 08:30-15:30, fredag fra 08:30-11:45.

Adresse: UCN, Sofiendalsvej 60, Aalborg SV

Studievejledning

Gitte Carstens
Generel studievejleder
Teknologi
Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Kontaktperson for alle teknologi-uddannelser.