SU og økonomi

Læs om statens uddannelsesstøtte (SU), SU-lån og særlig støtte

Statens uddannelsesstøtte (SU)

Statens uddannelsesstøtte (SU) er en overførselsindkomst. Studerende over 18 år på gymnasiale og videregående uddannelser samt elever over 18 år på visse erhvervsuddannelser har ret til at søge og modtage SU.

Hvornår kan jeg søge?

Som fuldtidsstuderende på UCN har du mulighed for at søge Statens uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan søge SU 3-5 dage efter du er optaget på dit studie, og du skal selv sørge for at søge støtten på SU.dk. Her kan du også læse mere om betingelserne for at modtage støtte samt de aktuelle satser.

Nye regler om SU og studieaktivitet

Begynder du på en ny videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller senere og får SU, mens du læser, må du højst være 6 måneder forsinket i uddannelsen (svarende til 30 ECTS) i forhold til det antal SU-klip, du har fået til uddannelsen. Bliver du forsinket mere end 6 måneder, vil din SU blive stoppet. Reglerne tager højde for den ujævne fremdrift, du kan have på en professionsuddannelse.

Går du på en uddannelse, du er startet på før 1. juli 2016, gælder de tidligere regler om, at du maksimalt må være 12 måneder forsinket, før din SU bliver stoppet, fortsat.

Vi kontrollerer løbende din studieaktivitet. Læs mere om SU-reglerne for studieaktivitet på videregående uddannelser hvis du vil vide mere.

SU-lån

Du kan vælge at tage et SU-lån, mens du er under uddannelse. For at få lånet, skal du modtage SU. Det betyder, at du ikke kan få SU de måneder, hvor du for eksempel holder orlov eller har valgt din SU fra. Har du børn, findes der også supplerende SU-lån, som betyder, at du kan få dit almindelige studielån forhøjet. Læs mere om SU-lån.

Særlig støtte

Som studerende har du mulighed for at søge særlig støtte - læs mere om dette nedenfor.

SU-sagsbehandler

Mette Ryesgaard Larsen
SU-sagsbehandler
Sofiendalsvej 60
Tlf.: 72 69 82 33
mel@ucn.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag og torsdag: 8.00 - 15.00
Onsdag: lukket
Fredag: 8.00 - 13.00

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind