Praktik på den danske ambassade i Washington D.C.

Praktikrapport af studerende Klaus Pedersen fra energiteknologuddannelsen.

Efter en samlet rejsetid på omkring de 14 timer ankom jeg til Hotel Windsor Inn i Washington DC. Her havde jeg booket mig ind de første par overnatninger, da det stort set var umuligt at finde et sted at bo hjemmefra. Efter at have rystet det værste af jet-laget af mig, gik jeg i gang med at søge efter lejligheder på nettet og diverse aviser m.m. Det blev dog hurtigt klart for mig, at det var utroligt svært at finde noget, der passede alle kriterierne; tæt på ambassaden, kort lejeperiode, til en overkommelig pris. Det er SINDSSYGT dyrt at bo i Washington, og det tætteste jeg kom på et rigtigt bud var en lejlighed 3 km. fra ambassaden til den nette sum af 2300 USD/mdr og et indskud på 1800 USD.

Jeg havde dog taget kontakt til den tidligere praktikant fra den politiske afdeling hos ambassaden, som forlod landet samme dag, som jeg ankom. Han boede i en lille kælderlejlighed 16 minutters gang fra ambassaden, og her var huslejen 1250 USD/mdr. Jeg tog kontakt til Chris, som heldigvis var interesseret i at huse mig i de 3 måneder.

Chris og Carroll er et par flinke ældre folk, som har huset danske praktikanter til ambassaden de seneste 6 år. Med indlogeringen på plads kunne jeg endelig begynde at kigge lidt på byen, og jeg har brugt en hel del tid på at trave rundt og gøre mig bekendt med nordvest-kvarteret. Byen er nem at finde rundt i, og det lykkedes mig at finde tilbage til mit hotel uden brug af kort.

Introduktion til Ambassaden

De første to dage i Udenrigsministeriets tjeneste gik med introduktion til ambassadens virke og de forskellige afdelingers kerneområder. Første dag var ret intens med møder booket op fra 08:30 - 16:30. Selvom det var spændende at høre om, hvad de andre praktikanter skulle udsættes for, må jeg nu nok indrømme, at at jeg ikke har nogen som helst interesse i politik. Jeg skal dog ikke udelukke, at de kommende måneder vil kunne åbne mine øjne en lille smule.

Jeg var fra starten indstillet på, at dette ikke var en helt almindelig arbejdsplads, men intet kunne forberede mig på hvor anderledes. Det er ikke bare en anden verden, men en helt anden galakse!

Jeg må også indrømme, at mit jeg ellers udemærket udviklet vokabularium kommer til kort ind i mellem, men jeg syntes, jeg hænger godt på. De andre praktikanter er et par år yngre end mig selv, og er alle sammen nogle rare mennesker. Jeg er temmeligt imponeret over deres integritet i forhold til deres opgaver, og det er på denne måde meget inspirerende at dele kontor med disse folk. Alle folk er meget imødekommende, og de får straks en til at føle sig som en del af den store helhed.

Sikkerhedsniveauet på ambassaden er ekstremt højt, og der er mange procedurer at holde styr på. Der er dog altid vagter på områder til at sluse en igennem, hvis man skulle have glemt en af de mange koder. Med Hillary som genbo og omringet af andre ambassader, er det også et af de sikreste steder at opholde sig i hele byen, men hvis der skulle blive problemer, ja så er man da også lige blevet udstyret med et direkte nummer til amerikanske Secret Service! Ret sejt ;-)

Der er meget snak om denne min nye grønne stilling, og folk er generelt ret begejstret og interesseret i det arbejde, jeg skal udføre. Det blev sågar til en decideret diskussion over frokosten (på den italienske ambassade) over, hvilken afdeling jeg skulle høre til. Da vi introducerede os selv til Ambassadøren (hvilket er en meget intimiderende mand) på et fælles møde, blev 1/3 af tiden også brugt til at tale grønne tiltag, og de andre praktikanter kvitterede med spydige kommentarer om, hvem “ynglingen” var... :-) Alt i alt blev jeg taget RIGTIG godt imod, og jeg har selv store forventninger til de kommende måneder....

Project Green Embassy

Fredag d. 4. feb. klokken 14:00 havde jeg det første officielle praktikmøde med min vejleder Martin Jørgensen. Jeg var meget spændt på, hvad Martin havde i tankerne, og om det var noget, jeg kunne leve op til. Det blev dog hurtigt klart, at vi var rørende enige om de projekter, der var værd at satse på, og efter en meget behagelig samtale blev vi enige om følgende projekter.

  1. Synliggør forbruget
    Visualisere forbruget på ambassaden igennem plancher som kan hænge i kantinen eller måske et mere digitalt approach til vores nye 65 tommer tv.
  2. Udskiftning af sanitet
    Der vil kunne opnås store vandbesparelser på ambassaden ved at udskifte alt det gamle sanitet og montere armaturer med vandbesparende funktioner. Da over 2/3 af bemandingen på ambassaden er af hankøn, vil der være fornuft i at montere vandfri urinaler som supplement til nye toiletter.
  3. Indeklima
    Luften er dog utrolig tør på stedet, og der er tydelige tegn på mug/svamp ved ristene til indblæsningen. Der er forsøgt installeret befugtere i HVAC-anlæggene, men disse brød hurtigt sammen og endte med at blive skrottet. Derfor har jeg foreslået at beplante kontorer og gangarealer for at få en hjælpe til befugtning, rensning af luften og øget arbejdsmoralen. Dette tiltag blev mødt med stor begejstring, da det også har en øjensynlig grøn effekt.
  4. Udskiftning af køletårne
    De to store 15 kW køletårne er gamle og udtjente og benytter tilmed et kølemiddel, som EU har forpligtet sig til at udfase fra 1992.
  5. Udskiftning af cirkulationspumper
    Cirkulationspumperne er (sammen med resten af installationerne) af ældre dato, og da ambassaden har en næsten daglig kontakt med Grundfoss, vil der måske kunne doneres et par pumper for at promovere de danske selskaber... Derudover er der stadig en hel masse ting, der er værd at se nærmere på, så det er kun et spørgsmål om, hvor meget jeg når at se på, i den tid jeg er her...

Project Green Embassy #2

Så er der taget hul på den 2. hele arbejdsuge på Den Kongelige Danske Ambassade i Washington DC. Hver mandag starter vi med et kort møde i kantinen, hvor Ambassadøren gennemgår, hvad der er på programmet i den nærmeste fremtid.

1. punkt på dagsordenen var det kommende besøg fra kongehuset, hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary kommer forbi og skal uddele nogle penge til fordel for kvindernes rettigheder.

2. punkt var det kommende besøg fra statsministeriet, hvor Helle Thorning skal mødes med The President of the United States of America, Barack Obama.

3. punkt var “Project Green Embassy”, hvor jeg blev bedt om at rejse mig op og fortælle lidt om, hvor vi var i processen og forklare lidt om min baggrund, og hvordan vi skulle nå disse meget ambitiøse mål om at blive CO2-neutale. Jeg var ikke blevet adviseret om, at jeg skulle op og præsentere projektet foran Ambassadøren, diplomater og andet godtfolk, så jeg fik hurtigt “lidt” klamme håndflader.

Det lykkedes mig dog at få givet en hurtig gennemgang af det hele, og da jeg satte mig ned igen, modtog jeg da også anerkendende nik fra mange af de godt 45 folk, der var tilstede. Dette var en kæmpe “oplevelse”, og jeg tror da også, jeg observerede et par nye hår springe frem på mit bryst umiddelbart efter, det var overstået.. Min (rigtig venlige og jordnære) chef Martin Jørgensen spurgte mig senere samme dag, om det var muligt at få udarbejdet et par oversigter over ambassadens ressourceforbrug for 2011, da han skal til møde om driftsbudgetter m.m. i København fredag d. 17. februar.

Jeg forsikrede ham om, at de ville ligge på hans skrivebord senest onsdag eftermiddag, og på denne måde fik jeg da vist lige tændt op under kedlerne. Jeg afleverede 3 (efter min egen overbevisning) meget fyldestgørende sider med grafer, piecharts og andet godt onsdag til middag. Min indsats blev belønnet med et spændende seminar ude i byen på et fancy hotel downtown omkring hvorledes, vedvarende energi kan finansieres i den offentlige sektor. Nu hvor alle forbrug for 2011 er kortlagt og visualiseret, vil jeg (på Ambassadørens opfordring) benytte disse plancher til at klæbe op i kantinen.

Plancherne indeholder grafer som sammenholder energiforbruget med CO2-udledning samt hvor budgettunge de er i forhold til hinanden. Plancherne indeholder også facts om, hvad og hvor “lidt” 1 tons CO2 egentligt er for på denne måde at kunne skabe større bevidsthed omkring energiforbrugene. Næste skridt er så at begynde at kigge på, hvordan vi får nedbragt alle disse forbrug, og det er en opgave at jeg virkelig glæder mig til...

Project Green Embassy #3

Således blev det uge 8, og det er endnu engang tid til at berette lidt om den seneste uge på ambassaden i Washington. Arbejdsugen startede først tirsdag, da mandag er den nationale helligdag: Presidents Day. Denne dag blev tilbragt i selskab med mine praktikkollegaer og chefen for forsvarsafdelingen; Niels Ulrik på en skydebane i Fredericksburg, Virginia. Her blev vores evner som skytter sat på prøve med håndvåben så store, at Clint Eastwood ville overveje sine replikker en ekstra gang. Halvanden time og ca. 400 tomme patronhylstre efter satte vi igen kursen mod Washington DC og det amerikanske gastronomiske eventyr hos Ray's Hell Burger. Dagens afslutning gik (meget passende) med en tur på Arlington Cemetery, som er den kirkegård, der flittigt bliver afbilledet i diverse amerikanske krigsfilm.

Min chef Martin Jørgensen er jo som bekendt i København blandt andet for at rejse nogle penge til vores “Project Green Embassy”, og jeg glæder mig til, han kommer tilbage mandag forhåbentligt med gode nyheder. Jeg har imidlertid deltaget i det omtalte seminar omkring vedvarende energi i den offentlige sektor, og hvorledes energieffektivitet kan finansieres. Dette var en rigtig fin oplevelse med et rigtig godt oplæg fra Bloomberg New Energy Finance; Ted Hesser som analyserede de amerikanske investeringer energieffektivitet op mod andre forskellige investeringer. Dette gav et godt billede af, hvor stort et potentiale energieffektivitet har i USA, og så fik jeg et par ture i diplomatvognen med chauffør.

Jeg er blevet inviteret med til det næste møde d. 14. marts hos The Alliance to Save Energy, hvor temaet er “Energy Efficiency Sweep of Europe” og “The League of Green Embassies med oplæg fra senior energy advisor, Keith Curtis, US Department of Commerence og Lisa Tryson, public relations at Danfoss.

Tilbage på ambassaden har jeg brugt en del tid på at lave en præsentation til vores 65” TV i kantinen. Ambassadøren har bedt mig om at lave mine grafer, og jeg citerer.. “lidt mere lineære i forhold til fremtidige benchmarks”. Jeg er ikke helt sikker på, hvad Ambassadøren mener med dette, men jeg prøver at lave lidt lineært til ham, og så må vi se... Ellers har jeg regnet lidt på ambassadens vandforbrug og fundet frem til, at vandforbruget til toiletskyl lige nu udgør 23,5 % af det samlede vandforbrug.

Dette vil vi kunne nedbringe til henholdsvist 7 %, hvis der monteres dobbeltskylstoiletter, og 4 % hvis der samtidigt monteres urinaler. Hvert toilet ville spare ambassaden for ca 150 USD om året og sammen med de 20 % vandværket giver i tilskud til vandbesparelser, vil de dermed være tjent hjem meget hurtigt! Jeg er også så småt startet op på mit lille projekt “Planter som aktiv bidragsyder til et sundere indeklima” (forslag til et bedre navn modtages gerne!), hvor jeg nu har udpeget 3 slags planter, der vil kunne bidrage til en bedre og grønnere indeklima. Foråret er også så småt begyndt her i Washington, og i den forbindelse har jeg også et lille projekt omkring solfilm til vores mange vinduespartier til at reflektere UV-strålerne for at mindske kølebehovet, imens det arkitektoniske udtryk bliver bevaret. Det var vist alt, hvad jeg havde at berette denne gang, men jeg er sikker på, at de næste uger byder på mindst lige så mange udfordringer.

2. praktikmøde

Efter en uge hvor jeg fik sået en del tvivl om berettigelsen af min tilstedeværelse på Ambassaden, var jeg meget spændt på dette praktikmøde. Tilstede, udover undertegnede og Martin, var vores souschef Anne Mette, som jeg skulle holde møde med bagefter. Dette møde sker en gang om måneden og er til for at opsnappe eventuelle ting, der ikke kan vendes med praktikanternes vejleder.

Praktikmødet gik rigtig godt, og jeg blev nærmest skamrost for min faglige indsats og også for de “frivillige” ting, jeg også havde deltaget i. Af disse ting kan nævnes “hof”-fotograf ved HKH Prinsesse Marys besøg og fotograf ved Ambassadørens reception forud for en stor konference i verdensbanken om “Smarter Solutions for Renewables and Energy Efficiency”. Ved denne reception lærte jeg en hel del omkring “mingling” eller “at netværke”, hvilket er utroligt vigtigt i USA. Det er ofte her, at de store kanoner møder hinanden lidt mere “off guard”, og også her at mange kontakter skabes hurtigt.

En lille sjov historie i denne sammenhæng er, at jeg blev bedt af en af gæsterne om at introducere vedkommende for den østriske Ambassadør... øhhmm... jaa... ja så gerne da... "His Excellence Dr. Hans Peter Manz, meet Mr. Kowonuscky from The World Bank"... Nå.. tilbage til praktikmødet...

Jeg fik bevilliget penge til at udskifte toiletterne og indkøbe planterne, så jeg når at opleve et par af de effektiviseringer, jeg har kigget på. Herefter talte vi lidt omkring vores grønne profil, og hvorledes vi skal “brande” os på, at vi nu i hvert fald tænker grønt. Dette resulterede i en lille nyhedsartikel, som jeg er ved at udarbejde (på engelsk naturligvis) omkring de udfordringer, vi står overfor og de korte samt langsigtede løsninger, vi foretager os. Det er meningen at appellere til danske selskaber med grøn energiteknologi, som har interesse i at udstille deres produkter på ambassaden og dermed spytte midler i den grønne kasse. Dette er også rigtig spændende, da jeg lærer hvorledes, der tituleres i pressen, og det at aflevere noget der måske bliver set af rigtig mange af mennesker. Det er også spændende at være med til at fremme eksporten af de danske energiteknologier i USA. Alt i alt var det et utroligt positivt møde, og jeg er glad for, at jeg nu er tilbage på det rette spor.

Project Green Embassy #5

Endnu en uge er omme, og derfor er det også tid til endnu en beretning til praktikdagbogen. I sidste uge havde jeg besøg af et par gutter fra en planteskole, som skulle vurdere, hvor og hvilke planter der ville egne sig til vores bygning. Onsdag var jeg til et møde inde i byen med “Alliance to Save Energy”, hvor Keith Curtis, senior energy advisor for the Department of Commerce fortalte om USAs såkaldte “Energy Sweep Across Europe”, hvor ca. 20 amerikanske ambassaderecidenser i EU fik energioptimeret deres bygninger. Denne operation blev udført i tæt samarbejde med The US Trade Commision, hvor flere store virksomheder som Danfoss, Phillips, Siemens og Schneider Electrics leverede produkterne uden beregning som en del af en showcase.

Den næste taler var Lisa Tryson, director of corporate communications and public relations hos Danfoss. Hun gennemgik de teknologier, der var blevet brugt på de forskellige ambassader, og hvor stort markedet var for energioptimeringer med Danfoss' produkter. Torsdag var der møde med Ambassadøren og resten af “Green Task Force” holdet. Mødet varede 1,5 time, hvor vi gennemgik den store forkromede grønne plan, og der blev lettet lidt på nogle følsomme oplysninger omkring UM´s økonomi. Det var et rigtig godt møde, og vi aftalte, at jeg ville lokalisere, hvilke løsninger der skulle til for at nedbringe forbruget og derefter finde nogle danske firmaer, der kunne levere nogle gode danske produkter. Derefter fik jeg den lyse idé at få en VVS-installatør og en El-installatør herover til efteråret. Så kunne de passende skræddersy nogle systemer til bygningen, og dermed ville den tekniske ring af UCN-folk også være sluttet :-)

I tirsdags var jeg til et utroligt spændende møde med de andre ansvarlige folk fra de andre ambassader i Washington. Dette møde omhandlede et gratis program til at registrere og monitorere energiforbrug. Programmet kommer fra det amerikanske svar på energimærkeordningen, som hedder EnergyStar. Under det uformelle møde blev det også klart, at vi står med mange af de samme problemstillinger og udfordringer. Et eksempel var at jeg jamrede over, at vores bygning var 55 år gammel, så det var noget så svært at energioptimere den. Det var så her jeg blev klar over at den rumænske ambassade lå i en bygning, der var 350 år gammel... okay... ikke mere jammer fra DK :-) Det var også rigtig fedt at møde de andre ansvarlige og udveksle ideer og erfaringer med dem. Senere samme dag var jeg til en noget møde-konference-værk på den finske ambassade, som omhandlede “Sustainable Cities” -jaaaa... jeg kommer da lidt ud :-)

Jeg er også sideløbende ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik og en hel hel masse mere... Det går bare rigtig godt med det hele! Alt er forrygende.......

Project Green Embassy #6

Således kommer der nu endnu en beretning fra en Energiteknologs praktikophold i et land, hvor bilerne er store og oliepriserne små. Arbejdsopgaverne har den seneste ugens tid været præget af utallige besøg fra diverse ministerier fra Danmark.

Disse besøg er en stor del af det arbejde, ambassaden laver, så i forbindelse med disse besøg bliver alle praktikanter hvervet til at hjælpe med, så det hele glider så glat som muligt. Dette giver dog også anledning til at møde en masse spændende mennesker, som man ellers ikke ville støde på i det mørke nordjylland. Af disse besøg kan især nævnes hele Samsøs Søren Hermansen, som holdt et foredrag om, hvorledes Samsø har opnået at være fuldstændig selvforsynende med energi. Manden er en genial taler og forstår virkelig at involvere hele forsamlingen i hans præsentation. Et eksempel på dette er, at han startede med at udnævne bla. den franske Ambassadør til landmand og en repræsentant fra det hvide hus til smed for at forklare, hvordan man har formået et forene hele øens befolkning i projektet.

Forsvarsminister Nick Hækkerup aflagde også Ambassaden et visit, som et led i hans tur til Washington. Under dette visit blev der tid i programmet til at hilse på hele Ambassadens besætning og efter et lille gruppefoto til scrapbogen, stillede han op til en spørgerunde.

I torsdags deltog jeg i et møde, sammen med vores klima- og energimand Anders Østervang i US State Department, hvor temaet var “Renewable Energy Wind Farm”. Oplægget fra State Department lød noget i stil med, at meningen med dette initiativ var at bygge en Wind Farm til alle Washingtons Ambassader. God idé tænkte jeg, men det blev dog senere klart, at denne virksomhed handlede med energi og ikke var leverandør. Således blev det endnu engang klart, at udtryk som “Sustainable, Renewable og Green” er ord, som kan sættes i enhver kontekst og dermed lokke folk med på diverse forretningsplaner.

Vi afslog dette meget generøse tilbud om at binde os i 20 år til en virksomhed, der tilbød “en fleksible energi rate” (dermed sagt at, de uden videre kan skrue prisen i vejret, hvis der ikke er så meget gang i butikken). Fredag havde jeg besøg af ejeren af Mil-Tek, Kim Vandbæk, hvor vi havde en snak om affaldshåndtering og de produkter, som de kan tilbyde Ambassaden. Produktet er en affaldskompakter, som vil kunne reducere mængden af kompaktbart affald i en sådan grad, at vi kan nøjes med at få afhentet affald éen gang om måneden i stedet for en gang om ugen. Dette skulle således være et tiltag til vores ambition om at række ud til erhvervslivet og få dem til at stille nogle produkter tilrådighed, og Mil-Tek var da også villige til at sponsorere en kompakter til Ambassaden.

Efter 2/3 dele af mit ophold nu er overstået, kan jeg mærke, at jeg så småt er ved at forberede mig mentalt på, at jeg snart skal hjem til god dansk komælk samt dejlig hårdt postevand igen! I næste uge er der påske, og det betyder da også, at der bliver tid til en lille smule ferie. Håndvåben og hamburgere here I come!!!

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind