Adgangskrav og udvælgelseskriterier

Gældende adgangskrav og udvælgelseskriterier til uddannelsen financial controller.

Du kan søge ind på financial controlleruddannelsen via to kvoter afhængigt af din baggrund.

Kvote 1 - Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00

Ansøgere med en gymnasial eksamen (se definition på gymnasial eksamen). Derudover skal du opfylde uddannelsens specifikke fagkrav, som er: engelsk C og matematik B eller virksomhedsøkonomi B.

Disse fag skal være bestået med en karakter, der er mindst 2,0. Hvis der indgår flere karakterer i faget, skal gennemsnittet være mindst 2,0. Kravet er ikke opfyldt ved oprunding.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi ansøgere i denne kvote med de højeste eksamensgennemsnit. Der optages efter 7-trinsskalaen. Gennemsnit efter 13-skalaen omsættes til 7-trinsskalaen.

Har du en udenlandsk gymnasial eksamen, hvor dit gennemsnit kan omregnes til den danske karakterskala, behandles din ansøgning efter kriterierne i kvote 1. OBS: Ansøgningsfristen for ansøgere med en udenlandsk gymnasial uddannelse er 15. marts kl. 12.00. Læs mere hos Styrelsen for International Uddannelse.

Kvote 2 - Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Du skal opfylde ét af nedenstående adgangskrav:

  • En 3-årig erhvervsuddannelse – og yderligere fagkrav: engelsk C og matematik B eller virksomhedsøkonomi B.
  • En godkendt udenlandsk eksamen.
  • En gymnasial eksamen, hvis du har andre dokumenterede aktiviteter, som du ønsker at få med i vurderingen. 
  • En godkendt individuel kompetencevurdering (IKV), hvis du ikke opfylder et af de formelle krav. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Alle ansøgere i kvote 2 skal sammen med ansøgningen sende en motivationsbeskrivelse, hvor du beskriver din motivation og dine personlige kvalifikationer for at søge studiet.

Udvælgelseskriterier i kvote 2

Er der flere ansøgere i kvote 2, end der er pladser til, vurderer vi - ud over adgangskravene - også dine faglige, almene og specielle kvalifikationer og lægger vægt på følgende kriterier (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Relevant erhvervserfaring
  • Højniveau i matematik eller økonomifag
  • Studie eller arbejde i udlandet 
  • Relevante kurser 
  • Engagement i fritidsaktiviteter eller foreningsarbejde 
  • Yderligere skolekundskaber (fag på gymnasialt niveau)
  • Din personlige begrundelse for at vælge financial controlleruddannelsen
  • Kontoruddannelse med speciale: Økonomi 
  • Kontoruddannelse med speciale: Revision 

Kvote 2 ansøgere kan indtil 15. maj kl. 12.00 vedhæfte dokumentation til ansøgningen på optagelse.dk. Hvis du først senere færdiggør din adgangsgivende eksamen, har du frist indtil 5. juli kl. 12.00 til at vedhæfte din dokumentation.  

Individuel kompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har kvalifikationer, som kan sidestilles med adgangsgrundlaget, har du mulighed for at søge om dispensation i form af en individuel kompetencevurdering (IKV).

En positiv IKV giver dig adgang til at søge optagelse på lige fod med øvrige ansøgere i kvote 2 på www.optagelse.dk.

Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Generel studievejledning

Marlene Hörfarter Hornbech
Generel studievejleder
Business
Tlf.: 72 69 13 33
mhh@ucn.dk

Kontaktperson for alle business-uddannelser.

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind