Adgangskrav og udvælgelseskriterier

Gældende adgangskrav og udvælgelseskriterier til finansbacheloruddannelsen.

Du kan søge ind på uddannelsen via to kvoter afhængigt af din baggrund.

Kvote 1 - Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00

Ansøgere med en gymnasial eksamen (se definition på gymnasial eksamen). Derudover skal du opfylde uddannelsens specifikke fagkrav, som er: engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B. Disse fag skal være bestået med en karakter, der er mindst 2,0. Hvis der indgår flere karakterer i faget, skal gennemsnittet være mindst 2,0. Kravet er ikke opfyldt ved oprunding.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi ansøgere i denne kvote med de højeste eksamensgennemsnit. Der optages efter 7-trinsskalaen. Gennemsnit efter 13-skalaen omsættes til 7-trinsskalaen.

Der er ikke betinget optag til finansbacheloruddannelsen, hvorfor samtlige krav skal være opfyldt inden ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00.

Har du en udenlandsk gymnasial eksamen, hvor dit gennemsnit kan omregnes til den danske karakterskala, behandles din ansøgning efter kriterierne i kvote 1. OBS: Ansøgningsfristen for ansøgere med en udenlandsk gymnasial uddannelse er 15. marts kl. 12.00. Læs mere hos Styrelsen for International Uddannelse.

Kvote 2 - Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Du skal opfylde ét af nedenstående adgangskrav:

  • En af disse relevante erhvervsuddannelser – med de specifikke fagkrav: engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B:
    • Finansuddannelsen (trin 2)
    • Handelsuddannelse med specialer
    • It-supporter
    • Kontoruddannelse med specialer
       

Du skal også søge i kvote 2, hvis du har:

  • En godkendt udenlandsk eksamen.
  • En gymnasial eksamen, hvis du har andre dokumenterede aktiviteter, som du ønsker at få med i vurderingen. 
  • En godkendt individuel kompetencevurdering (IKV), hvis du ikke opfylder et af de formelle krav. Læs mere om individuel kompetencevurdering

Alle ansøgere i kvote 2 skal sammen med ansøgningen sende en motivationsbeskrivelse, hvor du beskriver din motivation og dine personlige kvalifikationer for at søge studiet.

Udvælgelseskriterier i kvote 2

Er der flere ansøgere i kvote 2, end der er pladser til, vurderer vi - ud over adgangskravene - også dine faglige, almene og specielle kvalifikationer og lægger vægt på følgende kriterier (i ikke prioriteret rækkefølge):

  • Relevant erhvervserfaring
  • Højniveau i matematik eller økonomifag
  • Studie eller arbejde i udlandet 
  • Relevante kurser 
  • Engagement i fritidsaktiviteter eller foreningsarbejde 
  • Yderligere skolekundskaber (fag på gymnasialt niveau)
  • Din personlige begrundelse for at vælge finansbacheloruddannelsen
  • Kontoruddannelse med speciale: Økonomi 
  • Kontoruddannelse med speciale: Revision 

Kvote 2 ansøgere kan indtil 15. maj kl. 12.00 vedhæfte dokumentation til ansøgningen på optagelse.dk. Hvis du først senere færdiggør din adgangsgivende eksamen, har du frist indtil 5. juli kl. 12.00 til at vedhæfte din dokumentation.

Individuel kompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har kvalifikationer, som kan sidestilles med adgangsgrundlaget, har du mulighed for at søge om dispensation i form af en individuel kompetencevurdering (IKV).

En positiv IKV giver dig adgang til at søge optagelse på lige fod med øvrige ansøgere i kvote 2 på www.optagelse.dk.

Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Generel studievejledning

Marlene Hörfarter Hornbech
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 33
mhh@ucn.dk

Træffes efter aftale

Gitte Carstens
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Træffes efter aftale

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind