Finansbachelor i Jutlander Bank

"Jeg arbejder blandt andet med klassiske bankopgaver som kreditvurderinger, lån og investeringer".

Lasse Pedersen, 29, startede i 2009 på finansbacheloruddannelsen. Uddannelsen var dengang så ny, at Lasse var del af blot anden årgang, der færdiggjorde den. Valget stod mellem erhvervsøkonomi på universitetet og finansbachelor på UCN. På trods af, at uddannelsen var meget ny, faldt valget på finansbacheloruddannelsen.

Jeg kunne godt lide, at finansbacheloruddannelsen var mere håndgribelig og brancherettet. Selvom jeg ikke vidste præcis hvilke branche, jeg gerne ville ind på, så var der en del valgfag, der hjalp mig med at spore mig ind for det, fortæller Lasse Pedersen.

På trods af, at uddannelsen næsten lige var oprettet, gik Lasses studietid over al forventning. Han var en del af en god klasse med et godt fagligt niveau. Nogle af klassekammeraterne har han stadig kontakt med den dag i dag.

I dag har Lasse fået job som privat bankrådgiver i Jutlander Bank i Aars, hvilket han er rigtig glad for.

Jeg sidder i Jutlander Bank med klassiske bankopgaver som kreditvurderinger, lån og investeringer. Jeg bruger også en del af min tid på at snakke med nye, potentielle kunder. Jeg kører gerne på hjemmebesøg, for jeg synes, at det er sjovt og spændende at komme væk fra kontoret og møde kunderne hjemme hos dem selv.

I fremtiden vil Lasse gerne bruge endnu mere tid på investeringsrådgivning.

Om fem år håber jeg, at jeg sider i en specialistrolle med rådgivning inden for investering. På nuværende tidspunkt favner jeg lidt mere bredt og varetager en hel masse forskellige bankopgaver, afslutter han.

Faglig studievejleder

Marlene Højmark Sørensen
Faglig studievejleder

Tlf. 72 69 14 44
mah@ucn.dk

Træffes efter aftale

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind