Efter- og videreuddannelse

Som færdiguddannet grafisk designteknolog har du flere muligheder for yderligere uddannelse.

Som grafisk designteknolog har du adgang til overbygningsuddannelsen professionsbachelor i digital konceptudvikling på UCN. UCN har desuden et udbud af kurser i grafisk design.

Merit

Du kan også få merit til at tage uddannelserne kommunikation og digitale medier eller arkitektur og design på Aalborg Universitet.

Internationale muligheder

Med en akademiuddannelse har du mulighed for at gå direkte i job, men du kan også tage til udlandet og ”toppe” din uddannelse op til en bachelorgrad. Afhængig af bachelortype og hvilket land, der vælges, kan det tage mellem 1-2 år.

Den udenlandske institution har typisk brug for at se, hvilke fag du har læst, hvor mange ECTS point du har haft i hvert fag, hvordan du har klaret dig og en henvisning til en studieordning for den uddannelse, du har læst. Du kan evt. finde din studieordning på engelsk på siden "Studieordning og regelgrundlag" eller på uddannelsens engelsksprogede side. Du kan også henvise hertil, hvis en udenlandsk institution har brug for at få en hurtig introduktion til den uddannelse, du har taget på UCN.  

Normalt er udenlandske universiteter glade for at optage danske studerende. De er kendt for deres engelske sprogfærdigheder, deres selvstændighed, deres rejselyst samt deres gode faglige og personlige kompetencer.

UCN har valgt ikke at etablere konkrete kontakter med udenlandske universiteter i forhold til top-up uddannelser, da vi har erfaret, at vores studerende ønsker individualiserede løsninger. Dermed er det din egen opgave at undersøge dine muligheder.

Hvis du føler, at opgaven er uoverskuelig, kan det være en idé at henvende dig til en organisation, der gratis hjælper med at formidle uddannelsesophold i udlandet, primært i Australien, USA, Hong Kong, England, Canada, Hawaii mv.

Disse organisationer kan fx være:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan det internationale kontor på UCN hjælpe dig med at etablere kontakt og give råd og vejledning, når du har fundet det udenlandske universitet, du gerne vil videreuddanne dig på. Kontakt det internationale kontor på: international@ucn.dk 

Generel studievejledning

Marlene Hörfarter Hornbech
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 33
mhh@ucn.dk
Gitte Carstens
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind