UCN Student Community er for dig, der er interesseret i frivilligt arbejde på UCN Business og UCN Teknologi. Læs mere om UCN Student Community på intranettet Pointer (for nuværende studerende).
På den årligt tilbagevendende messe, UCN Volunteer EXPO, præsenteres og samles disse initiativer, så du får lejlighed til at indsamle information og høre mere om dine muligheder for frivilligt arbejde.
Du kan eksempelvis være frivillig hos:
UCN's ambassadører:
Et internationalt ambassadørkorps bestående af studerende ved UCN. Ambassadørerne beskæftiger sig med mangeartede opgaver med fokus på at hjælpe og tilgodese nuværende og kommende studerende i Danmark og udlandet. Ambassadørerne er medarrangører af fester og andre arrangementer som workshops, seminarer, filmaftener, middage, Aalborg-ture m.m.
UCN's tutor team:
UCN modtager hvert år mange nye studerende, der skal sikres en god start på studielivet, og én af mange veje til dette går gennem UCN’s Tutor Team. Alle tutorer klædes godt på til at løfte opgaverne, som blandt andet vedrører studiestartsdagen, tutorarrangement, UCN SummerCup, UCN Studiestart Event samt ryste-sammen-arrangementer.
Fredagsbaren:
Fredagsbarerne ved UCN Business og UCN Teknologi drives af frivillige kræfter og bidrager til det sociale fællesskab blandt de studerende. Her arrangeres årlige events som UCN SummerCup, Party of the Year samt halloween- og julefesten i samarbejde med Ambassadørerne. Derudover arrangerer fredagsbarerne også mindre events og konkurrencer året rundt i de ugentlige lokale fredagsbarer. Følg fredagsbarerne på Facebook: Børsen er fredagsbaren på Campus Hobrovej, men Sofie's er fredagsbaren på Campus Sofiendalsvej.
StudyLife:
StudyLife er en non-profit organisation drevet af studerende for studerende, og målet er at samle al relevant information om studielivet til de studerende i Aalborg. Organisationen promoverer alle studierelevante events, projekter og samarbejdspartnere. Besøg StudyLife på Facebook.