Gå til hoved indhold

Læs international handel og markedsføring online

Tag uddannelsen online og få mere fleksibilitet til selv at planlægge, hvornår du vil udvikle dine kompetencer uden at gå glip af undervisning.

Hvem er uddannelsen for?

Du kan med fordel søge ind på uddannelsen, hvis du allerede har erhvervserfaring og din dagligdag gør, at du har stort behov for fleksibilitet i forhold til studiested og studietidsrum.

Online uddannelsen i international handel og markedsføring er derfor for dig, som fx:

  • er deltids- eller fuldtidsbeskæftiget og har behov for opkvalificering
  • overvejer et karriereskift og har brug for andre kompetencer
  • bor i udlandet eller langt fra UCN og har brug for høj grad af fleksibilitet i hverdagen
  • har private forhold, der gør, at du har brug for selv at kunne planlægge dit studieliv
  • gerne vil fortsætte dine studier online fra UCN eller andre uddannelsesinstitutioner

Uddannelsen er et fuldtidsstudie og har samme faglige indhold og læringsmål som uddannelsen med fysisk fremmøde. Du skal derfor være forberedt på, at online studieformen stiller store krav til din selvstændighed og din evne til at planlægge og strukturere din tid.

Hvordan foregår uddannelsen online?

Uddannelsen er tilrettelagt som online læringsforløb, der har fokus på at forstå hele virksomheden gennem tema- og dialogbaseret læring understøttet af forpligtende fællesskaber.

Som online studerende har du mulighed for selv at planlægge, hvornår du vil fordybe dig i din læring inden for hvert forløb, som består af videoer med fx en underviser eller en virksomhedsoplægsholder om et tema, en case eller et ”værktøjsfokus”, læsestof, opgaver og vejledning.

Du bliver en del af en online studiegruppe, som mødes online med jeres vejleder hver eller hver anden uge.

En til to gange hvert semester mødes hele onlineholdet til et seminar med fysisk fremmøde fra fredag morgen til lørdag eftermiddag i Aalborg. Det er muligt at søge om dispensation fra fysisk deltagelse.

Uddannelsens indhold og opbygning

Uddannelsen i international handel og markedsføring tager 1,5 år og er fordelt på 3 semestre.

Læs mere om fag og opbygning.

Bliv klogere på online uddannelsen

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om at læse uddannelsen online, er du velkommen til at kontakte studievejlederen.