International hospitality management
-
Professionsbachelor (overbygningsuddannelse)
-
1,5 år
-
Aalborg
-
Kan læses online
-
Studiestart i september
Du arbejder professionelt med gæsteoplevelser i hospitality-branchen
Som professionsbachelor i international hospitality management kan du arbejde med drift, udvikling, administration og ledelse i et internationalt arbejdsmiljø inden for hospitality-branchen med fokus på turisme, hotel, restauration og oplevelsesøkonomi.
Forståelse for forretning og strategi
Du får med uddannelsen indsigt i de centrale forretningsområder indenfor ledelse, strategi, økonomi, kultur- og gæsteforståelse. Derved får du bl.a. redskaber til at udvikle nye markeder og koncepter, en forståelse for virksomhedens strategiske udfordringer samt evnen til at håndtere operationaliseringen af virksomhedens strategi i praksis.
Du arbejder i en global branche
Som færdiguddannet kan du arbejde både i og udenfor Danmark, hvor der er et stort og voksende marked for professionel arbejdskraft med fokus på hospitality.
Mød en studerende
Du kan læse hjemmefra
Uddannelsen kan gennemføres som online studie, hvor du får frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge dit liv omkring studiet.
Vigtig studieinformation
Uddannelsen udbydes i sin nuværende form frem til optaget i september 2027. Fra september 2028 ændres mulighederne for overbygningsuddannelse som led i en national reform af erhvervs- og professionsuddannelserne.
Som det ser ud nu, vil de nye overbygningsuddannelser vare ét år og først kunne søges to år efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse. Du vil stadig kunne opnå en professionsbachelor via den nye model.
Der er stadig mange detaljer, der mangler afklaring. Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret her på hjemmesiden.
Christians rejse til international hospitality management
Christian læser international hospitality management på UCN og er på 2. semester. I afsnittet fortæller han om sin vej til uddannelsen, om studiestarten og studielivet med alt, hvad det indebærer.
Du kan prøve uddannelsen, inden du beslutter dig
Bliv "studerende for en dag" og følg et hold på uddannelsen på en normal studiedag. På den måde kan du opleve, hvordan det er og komme tættere på afklaring. Vi glæder os til at tage godt imod dig.
Kontakt en studievejleder
Har du spørgsmål om optagelse, det faglige indhold på uddannelsen, støttemuligheder eller noget helt fjerde? Vi er her for at hjælpe.