Jeg nyder at komme på arbejde hver dag
Sebastian Storm
Uddannet: Serviceøkonom (2021) og International Hospitality Management (2023)
Job: Projekt manager for Congress, Meetings & Events
Arbejdsplads: Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Hos Clarion Comfort hotellerne planlægger jeg møderne for gæsterne, der vil benytte sig af et af vores 42 mødelokaler. Det er små møder fra 2 gæster, til større konferencer på op til 2000 gæster. I mit arbejde som projekt manager skal jeg kommunikere relevant information ud til diverse afdelinger og sørger for, at alle er opdateret og kan samarbejde om at levere den bedst mulige oplevelse til vores gæster.
Hvad er du glad for ved jobbet?
Jeg sætter stor pris på mangfoldigheden, som min arbejdsplads tilbyder og trives også i vores internationale miljø - både blandt vores gæster men også vores medarbejdere, der kommer fra mere end 50 lande.
Jeg elsker at gøre mit bedste for at alt går op i en højere enhed for vores gæster. Kombinationen af planlægning, fleksibilitet og udvikling gør, at jeg nyder at komme på arbejde hver dag.
Uddannelsen har givet mig et realistisk billede af, hvordan det er at arbejde indenfor hotel- og eventbranchen.
Hvordan har uddannelsen forberedt dig?
Uddannelsen har givet mig et realistisk billede af, hvordan det er at arbejde indenfor hotel- og eventbranchen. Kombinationen af teori og praksis gør, at jeg konstant kan være med på de faglige diskussioner på arbejdspladsen, som vi ofte har haft i undervisningen.
Særligt det at have muligheden for at komme på virksomhedsbesøg eller få disse, har forberedt mig på, hvordan man agerer i arbejdslivet. Desuden har det forberedt mig på, at påtage masser af ansvar, hvilket jeg trives i og som også gavner hotellerne.