It-sikkerhed
-
Professionsbachelor (overbygningsuddannelse)
-
1,5 år
-
Aalborg
-
Studiestart i september og februar
Uddannelsens indhold
Her kan du læse om fag og hvordan undervisningen foregår på uddannelsen i it-sikkerhed.
Uddannelsen til professionsbachelor i it-sikkerhed tager 1,5 år og er fordelt på 3 semestre. It-sikkerhed er en overbygningsuddannelse, som bygger ovenpå It-teknolog eller datamatiker. Du bliver i stand til at varetage et job som it-sikkerhedsspecialist i offentlige eller private virksomheder.
Uddannelsen er bygget op af to semestre på Campus Sofiendalsvej i Aalborg og et semester med 10 ugers praktik i en virksomhed og en 10 ugers periode, hvor du skriver dit bachelorprojekt.
Studiestart to gange om året
På uddannelsen er der rullende optag. Det betyder, at du både kan påbegynde din uddannelse til februar eller september. Det hold du starter på, vil være en blanding af studerende, der lige er startet sammen med dig og studerende, som har gennemført et semester på uddannelsen. Denne konstellation giver en rigtig god dynamik i klassen.
Undervisning på hold, i grupper, laboratoriet og ude i virksomhederne
På de to første semestre vil undervisningen foregå på holdniveau af en holdstørrelse på 20-30 studerende. Du møder fire nationale fagelementer og en række valgfag, der er afstemt med de behov, som findes på det nordjyske arbejdsmarked. Du vil opleve dybdegående teori, gruppearbejde, større tværgående projekter, praksis i vores It-laboratorium, virksomhedsbesøg med mere.
Læs mere om de enkelte semestre
Praktik på it-sikkerhed
På uddannelsen til professionsbachelor i it-sikkerhed skal du på 3. semester i praktik i 10 uger. Her skal du afprøve teorier og færdigheder i praksis samt tilegne dig ny viden inden for professionen.
Hvorfor skal du i praktik?
På UCN skal alle i praktik under deres uddannelse. Praktikken er vigtig, fordi det er ude i virkeligheden, at du afprøver metoder og teorier fra undervisningen. Her får du en oplevelse af, hvad der interesserer dig - og hvad der ikke interesserer dig. For nogen er det vejen til et relevant studiejob og første skridt ud på jobmarkedet.
Praktikken er ulønnet og du modtager SU undervejs. Du skal selv finde praktikpladsen, men hver uddannelse har praktikvejledere til at hjælpe dig. Virksomhederne er generelt glade for at tage praktikanter fra UCN.
MatchMaking hjælper dig på vej til praktik
To gange årligt kan du møde mange virksomheder face-to-face på Campus Sofiendalsvej til en stor, fælles praktikmesse kaldet MatchMaking. Her kan du blive klogere på praktik, job og samarbejdsmuligheder. Messen er meget velbesøgt og du vil kunne møde virksomheder fra mange forskellige brancher.
Kom i praktik i egen virksomhed med Next Step
Next Step er en praktikmulighed, hvis du har planer om at blive selvstændig. Praktikken foregår på UCN i din egen virksomhed, og du skal ansøge om optagelse. Her får du tid og rum til at udvikle din forretningsidé og styrke dit iværksætter-mindset.
Få svar på typiske spørgsmål
Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.
En typisk uge på studiet
Her er et eksempel på, hvordan en uge på studiet kan se ud, når du ikke er i praktik. Skema-eksemplet er fra en uge med "normal" undervisning på campus. Husk, at du undervejs i et studie både har perioder med undervisning på campus og perioder med projektarbejde, gruppearbejde, eksamensforberedelse mv.
Udlandsophold
På uddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et kortere eller længere studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.
Studieordning og officielle dokumenter
Find studieordning, karaktergennemsnit og anden formel information om uddannelsen.