Rejsebrev fra Torshavn, Færøerne 

Telefonen ringer på mit sofabord. Det er Jytte fra fødegangen. Der er netop kommet en fødende kvinde ind. Hun er kun i begyndelsen af aktivfasen og der er 10 minutter mellem veerne – ok, jeg kan vist godt nå at lave mad.

En halv time senere går jeg den korte vej ned til sygehuset. Det er overskyet og der er hvide skumtoppe på bølgerne ude på havet. Selvom det er juni måned fryser jeg under regnjakken.

Jeg møder Jytte på gangen, som siger jeg skal skynde mig at klæde om. Veerne har taget til, og jeg kan høre kvindens anstrengelser udefra gangen. Da jeg kommer ind på stuen, møder jeg et par, jeg har set dagen forinden. Det er genkendelsesglæde og jeg får hurtigt kontakt. Tyve minutter efter min ankomst tager jeg imod en lille ny færing, der skrigende tager imod livet og lyset med sine 4600g.

Her er man ikke jordemoder, men ljósmóðir – hende der hjælper barnet ud i lyset.

De færøske fødsler og fødende

Den ovenstående situation er fra min første fødsel på Færøerne. Den beskriver i store træk de oplevelser jeg har haft på fødegangen. Oftest kommer kvinderne først ind i aktiv fasen, mange føder hurtigt uden brug af medicinsk smertelindring, der er en høj grad af kendthed og kontinuitet samt ro og tålmodighed til fødslerne. Vigtigst af alt er nok kvindernes mentalitet. De tror på de kan føde og ved, at der er et formål med vearbejdet. Her har kvinder altid født, også deres mormor, mor, søster og veninder, og det giver dem en urokkelig styrke og tro på, at de sagtens kan føde – også selvom de venter et stort barn!

Livet på fødegangen

Der bliver født ca. 600 børn om året på Landssygehuset i Torshavn, som er det eneste fødested på øerne. Der er to fødestuer, som ligger på er på samme afdeling som barselgang og neonatalstuen. Her arbejder både sygeplejersker og jordemødre. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle, og følt mig som en del af det kollegiale sammenvær.

Jeg har haft en god kontakt med afdelingsjordemoderen, som også fungerer som uddannelsesansvarlig. Forinden mit ophold, har hun været behjælpelig med praktiske ting som bl.a. bolig, og undervejs har vi talt og evalueret mit forløb.

Jeg har været den eneste studerende på afdelingen, og har derfor helt selv kunne bestemme hvornår jeg ville være på vagt, på kald eller have fri. Jeg har ikke haft noget fast skema, og det har givet mig en stor frihed til at planlægge min tid.

Forskelle

Jeg synes, det har været spændende og lærerigt at være i klinik på fødegangen. Der er mange ting der foregår anderledes end på mit kliniksted i Skejby. For eksempel har de ingen instrukser og procedurer, så derfor er det interessant at høre jordemødrenes og lægernes overvejelser og argumenter for valg af behandling/indgreb. Dette valg afhænger meget af den enkelte jordemoder og læge. Det har til tider gjort mig forvirret, godt som jeg troede, at jeg nu kendte”proceduren” for dette.

Forskellene har givet plads til masser af undring, refleksion og faglige diskussioner.
Det har inspireret mig til at se mere nuanceret på fødselshjælpen og håndteringen heraf. Derudover har det også været spændende at lære fra nogle garvede jordemødre, og jeg har set, lært og prøvet nye jordemoderfaglige tricks.

Fritiden

For første gang i min studietid føler jeg, at jeg er andet end jordemoderstuderende. Jeg har haft tid til at se og opleve andet end fødegangen, og der har ikke været en kæreste, venner og familie, der har krævet min tid. Jeg har haft tid, tid og atter tid til mig selv, og det har givet mig en stor frihed og ro.

Tiden har jeg brugt på vandreture i de fuldstændig fantastiske fjelde sammen med Tórshavns vandreklub. Her mødte jeg en anden dansker, som jeg tog på ture med. Hun var i praktik på kommunen, og jeg fik lov til at komme med på deres årlige udflugt til Slættarnes. Her fik jeg smagt på Færøerne - grintehval, spæk, tørfisk, skærpekød og rundesnaps. En smag af anderledes...

Vi var også på øen Mykines, som er et must see, hvis man kommer til Færøerne. Det er et stykke af paradis midt i Atlanterhavet – resten skal opleves! Jeg var også på sommerudflugt med jordemødrene og sygeplejerskerne til den forladte ø Koltur.

Derudover har jeg brugt tiden i Torshavns charmerende gader og på Kaffehuset ved lystbådehavnen. Jeg har også nydt livet på mit værelse på kollegiet, hvor mine strikkepindende har knitret, og produceret ”Sara Lund- sweateren” i det skønneste færøske uld.

Efter to uger fik jeg en nabo på kollegiet, som viste sig at være en dansk jordemoder i sommervikariat. Det gav liv på den ellers stille kollegiegang, og vi brugte tiden på at hygge, lave mad, drikke rødvin, vandre og tage på ture rundt omkring på Færøerne i bil. Vi sluttede af med at fejre den længste dag, 21. juni, på toppen af Færøernes højeste bjerg Slættaratindur sammen med resten af Færøernes befolkning.

Jeg har været rigtig glad for at være af sted og jeg har lært meget – både fagligt og personligt. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme!

Line Brøchner Hansen
UCN, jordemoderuddannelsen, modul 8

 

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Optagelse
- Sådan søger du ind