Rejsebrev fra Narvik sygehus, Norge

Et par veninder fra Jordemoderuddannelsen i København forsøgte at lokke mig til at søge til Norge i praktik på modul 10. Jeg havde tidligere i uddannelsen været på udlandsophold i Amsterdam på modul 5 og var meget lokket af tanken om at komme af sted igen især i forbindelse med en klinikperiode. Så der skulle ikke mange overvejelser til før end, at jeg havde sendt en motiveret ansøgning af sted til UCN.

Herefter søgte jeg gennem UiT, Norges Arktiske Universitet. Hurtigt informerede Helle Tvorup mig om, at Tromsø sygehus helst vil have studerende, der skal være der i mere end 12 uger, så jeg havde ikke store chancer med mine 7 ugers klinik. Der i mod ville jeg formentlig blive tilbudt et mindre sygehus.

Oprindelig søgte jeg om en klinikplads i Tromsø udelukkende fordi, det var der, at mine veninder havde søgt hen. Men jeg havde også en interesse i at komme til Nordnorge for at opleve den flotte natur og den norske midnatssol. På det mere faglige plan var jeg interesseret i at tage i udlandspraktik for at opleve et andet fødested end mit vanlige kliniksted, se andre tilgange til faget og en anden fødekultur. Jeg ønskede at udfordre mig selv lidt ekstra ved at prøve noget andet og uvant og for at se om Norge kunne være en mulighed efter endt uddannelse.

Jeg fik tildelt Narvik sygehus som praktikplads. Narvik ligger 250 km syd for Tromsø. En by med omkring18.500 indbyggere og et lille sygehus med en lille fødeafdeling med ca. 250 fødsler årligt. Jeg skulle alene der op og være den eneste jordemoderstuderende på afdelingen i min 7 ugers periode.

Efter at jeg var tildelt pladsen begyndte jeg at søge stipendier og søgte Det Obelske Familiefond og Nordplus. Bolig søgte jeg gennem sygehusets boligkontor, som man kan komme i kontakt med gennem sygehusets hjemmeside og fik derved mulighed for at bo på et værelse 3 minutter fra sygehuset, hvilket var meget praktisk i forhold til at være på kald til fødsler. Der skulle bestilles flybilletter og jeg skulle podes for MRSA kort tid før afrejse, da jeg skulle kunne fremvise en negativ test for at kunne arbejde på sygehuset. Desuden var der lidt forskellige erklæringer og formularer, der skulle udfyldes og sendes til UiT. Jeg kan anbefale, at man inden afrejse får oprettet et midlertidigt norsk personnummer, dette havde jeg ikke og stødte på problemer i forbindelse med at blive oprettet i systemet på sygehuset. Herved kunne jeg ikke skrive journal i mit eget navn og søge i patientsystemet.

Den mentale forberedelse

I forbindelse med at tage til udlandet havde jeg en række forskellige bekymringer, som helt sikkert var normale og uundgåelige. Planen havde været, at jeg skulle af sted med et par veninder, hvilket alligevel ikke kunne lade sig gøre og jeg stod i stedet og skulle alene af sted, hvilket jeg tror gjorde tanken om at skulle af sted mere spændt, men det har bestemt også gjort mig mere sikker på mig selv efterfølgende, hvor klicheagtigt det nu end lyder.

Endvidere var jeg bekymret for, om jeg nu kunne forstå den nordnorske dialekt, som eftersigende ikke skulle være lige til, men jeg trøstede mig selv ved, at der er mange, der havde gjort det samme før mig og at forståelsen nok skulle blive bedre i løbet af perioden.

Jeg forstod overraskende meget og var meget positiv over det efter min første vagt. Det hændte, at personalet og jeg snakkede forbi hinanden, men det var der plads til, at vi kunne grine af. Jeg blev også hurtigt klar over, at jeg skulle afprøve min forståelse for svensk, da sygehuset huser en del svenske vikarer. Lad ikke sproget være en barrier for at tage af sted, du vil lære at begå dig og situationen er lige, da personalet har lige så svært ved at forstå dig, som du har ved at forstå dem.

Jeg var desuden lidt bekymret for, om jeg ville få et ordentligt udbytte i forhold til den viden, færdigheder og kompetencer, som jeg skulle opnå på modul 10. Denne bekymring havde jeg, da det var et lille fødested med få fødsler og alt kendt patologi blev visiteret til Tromsø sygehus. Jeg delte denne bekymring med både Helle Tvorup og min uddannelsesansvarlige jordemoder fra mit danske praktiksted og de gav stadig begge to god for, at jeg kunne tage af sted. Begrundelse herfor var, at den akutte obstetrik ville jeg stadig møde og på Narvik sygehus bliver der både lavet akutte og planlagte sectio. Desuden er selvstændig varetagelse af den normale graviditet, fødsel og barsel også en stor del af modul 10 og dette ville jeg havde god mulighed for at opleve og prøve af på Narvik sygehus.

Rejsen

Jeg rejste selv med fly fra København til Oslo og fra Oslo til Evenes. Herfra er der mulighed for at køre med bus til Narvik. En anden mulighed er at sejle fra Frederikshavn til Oslo og flyve derfor og til Evenes.

Fødeafdelingen

Fødeafdelingen er kombineret afdeling, da der også ligger barselspatienter på afdelingen samt gynækologiske patienter. Afdelingen rummer to fødestuer og en modtagestue samt 4 barsel/gynækologiske stuer. Jeg blev taget enormt godt i mod på afdelingen og følte mig meget velkommen. Jeg fik tildelt en kontaktjordemoder, som jeg gik med, når hun var på vagt og ellers var jeg på kald alle ugens dage og blev ringet til ved fødsler. Det var spændende at komme i gang og arbejde med nye kollegaer. Jeg følte, at jeg fik plads og rum til at udvise stor selvstændighed. Trods afdelingens størrelse synes jeg, at jeg fik rig mulighed for at lave noget og oplevede en del og jeg fik set mange små variationer i af, hvad jeg normalt havde været vant til at se. Netop disse forskelle havde også været en af grundene til, at jeg ville af sted.

Bekymringerne omkring at nå målene for modul 10 forsvandt hurtigt, da jeg var denne eneste studerende til at varetage de patienter, der kom på afdelingen. Jeg fik både oplevet en masse både normale og komplicerede fødsler og forløb. Desuden gik jeg absolut ikke glip af de normale fødsler og efter de 7 uger i Narvik havde jeg taget i mod 16 norske unger.

Fritid

I kortere perioder synes jeg, at der var travlt på fødegangen, det kunne være hårdt og måske knebent med søvn, men jeg nød travlheden. Der var også uger, hvor der skete mindre, så der var tid til at skrive refleksioner, men også til at se sig omkring i byen. Jeg fandt dog ikke Narvik så interessant igen, men naturen omkring byen var enormt flot og der er gode muligheder for at gå ude langs kysten. I det sene forår kan man vandre i fjeldet og om vinteren er der mulighed for at stå på ski. Hvis man har lyst kan det godt lade sig gøre at tage på en dagstur til Tromsø. Imens jeg var af sted fik jeg besøg af min kæreste. Jeg tog nogle dage fri og vi lejede en bil og tog til området Lofoten, som jeg varmt kan anbefale, det er et vanvittigt smukt område, det er et sted, som jeg virkelig gerne vil tilbage til.

Alt i alt var jeg meget glad for, at jeg tog af sted også, at jeg gjorde det alene. Jeg kan varmt anbefale at tage i udenlandspraktik og jeg kan varmt anbefale Narvik fødeafdeling. Det var en afdeling med et personale, der var meget betænksomme og imødekomne. De var meget villige til at give fra sig af deres viden og evaluere mit arbejde.  

Emilie Bonde Laursen

Jordemoderuddannelsen, Modul 10

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Optagelse
- Sådan søger du ind