Studerende fortæller

Katrine Jacobsen: "Som jordemoder kommer man langt med empati, medmenneskelighed, evnen til at udvise omsorg og et vækkeur, der ringer tidligt om morgenen og før en nattevagt. Og så skal man selvfølgelig heller ikke være for sart over for blod, lugt og kropsvæsker."

Hvorfor har du valgt at læse til jordemoder?

Jeg har ikke én god forklaring. Da jeg var ca. 14 år gammel var jeg ude at shoppe med min mor. Jeg kommenterede, at jeg oplevede at se gravide kvinder over det hele. Min mor svarede lidt skeptisk ”Det er altså normalt kun andre gravide, der siger sådan noget…” – og jeg var altså ikke gravid. Jeg har nok bare altid haft en særlig interesse for den udvikling, der sker, når en kvinde bliver gravid og nyt liv dannes. Jeg synes det er noget helt særligt at få lov til at komme så tæt på en helt ny familie.

I 10. klasse skulle jeg skrive opgave om hvad jeg ville være, når jeg blev ’stor’, og her fik jeg øjnene op for at man kunne blive jordemoder. Det gav en helt særlig fornemmelse i maven af, at her var noget rigtigt for mig. Den fornemmelse har jeg haft lige siden.

Hvad drømmer du om at arbejde med, når du er færdig med studiet?

Jeg ser mig selv arbejde på en fødegang og varetage jordemoderens selvstændige virksomhedsområde med henblik på graviditet, fødsel og barsel. Jeg drømmer om at have tid og ro til fordybelse i de kvinder og familier, jeg kommer til at møde, for at kunne skabe de bedste oplevelser, som de familier altid vil have med sig. Jeg vil også rigtigt gerne til udlandet på et tidspunkt i mit arbejdsliv, fx Grønland og Norge, og afprøve nogle helt andre fødemiljøer og fødekulturer. 

Nævn tre spændende ting ved din uddannelse

  • At få lov til og mulighed for at komme tæt på kvinder, familier og deres store øjeblikke. Det er ret stort at medvirke til det vigtigste, vildeste øjeblik i familiedannelsen.
  • At cirka halvdelen af uddannelsen udfolder sig som praktik på fødegangene, hvor vi virkeligt får afprøvet og tillært jordemoderens håndværk. Det er ikke alt, man kan læse sig til i bøger.
  • Spændende, udfordrende og praksisnær undervisning formidlet af undervisere, der alle selv har stået i praksis og derfor har stor erfaring, som de bruger konkret i undervisningen.

Nævn tre ting, der har udfordret dig

  • At få lov til og mulighed for at komme tæt på kvinder, familier og deres store øjeblikke. Det kan være udfordrende at være så tæt på en kvinde i store smerter og ’bare være til stede’ i situationen.
  • I praktikperioder at skulle ændre opfattelse af en normal uge fra mandag-fredag kl. 8-15 til papegøje-vagtskema hvor weekendfri, nattesøvn og faste rutiner langt fra er en selvfølge. Det tog lidt tid at vænne sig til vagter hver anden weekend og at sove på atypiske tidspunkter af døgnet.
  • At uddanne sig inden for et erhverv, hvor der i øjeblikket er et stort fokus på besparelser, arbejdspres og trænge kår for fødende og familiedannelsen. Man bliver tvunget til at tage stilling til, om det virkeligt er det arbejdsmiljø, man vil arbejde inden for som uddannet. Det er selvfølgelig værd at bemærke, at dette efterhånden er gældende for langt de fleste erhverv i offentligt regi og ikke kun særligt for jordemoderfaget. 

Hvad har du fået ud af uddannelsen på det personlige plan?

Jeg har først og fremmest fundet ’min rette hylde’ og en levevej, der giver mening for mig. Derudover er jeg blevet udfordret personligt – dels på mine værdier og holdninger, men også på hvem jeg er som person, hvortil mine grænser går, og hvad jeg kan bidrage med både som jordemoderstuderende Katrine og som privatperson Katrine. 

Hvordan er studiemiljøet?

Vi er ca. 30 kvinder i hver klasse, så der er meget østrogen, hjertevarme og passion. Vi er gode til at tage åbent imod hinanden på tværs af årgange og opnår særligt et fællesskab i de forskellige kliniksteder, hvor vi er i praktik. Fælles for jordemoderstuderende er særligt, at der er stor imødekommenhed, engagement og plads til forskellighed – og selvfølgelig en hyppig snak om babynavne, for vi er vist alle sammen ret skrukke efterhånden.

Hvis du skulle anbefale din uddannelse til andre, hvad ville du så sige?

Jeg vil særligt fremhæve den veksling, vi har mellem teori og praksis. Vi er meget privilegerede, fordi det bliver prioriteret fra højere instans, at vi skal have tiden og muligheden for fordybelse i praktikperioderne. Der er på uddannelsen rig mulighed for at få prøvet sig selv og sine grænser af, og man får muligheden for at opleve nogle helt særlige mennesker og forløb. Derudover vores teoretiske undervisning, engagerede undervisere, helt særlige studiemiljø på et ’kvindestudie’ og store fælles interesse.

Hvad siger andre, når du fortæller, at du studerer til jordemoder?

”Nej, hvor spændende, så må du godt nok have et højt gennemsnit” er en meget typisk kommentar. Generelt har jeg kun oplevet positive kommentarer omkring uddannelsen, og mange stiller nysgerrige spørgsmål og udviser stor respekt og beundring for vores fag.

Hvilken ting er et ”must have” på din uddannelse?

Engagement, lysten til benhårdt arbejde og flid. Der er ingen, der helt tilfældigt bliver optaget på jordemoderstudiet, og der er heller ikke nogen, der kommer igennem studiet ved at sidde på sine hænder. Det er lysten, der skal drive værket, men så når man også langt.

Som jordemoder kommer man langt med empati, medmenneskelighed, evnen til at udvise omsorg og et vækkeur, der ringer tidligt om morgenen og før en nattevagt. Og så skal man selvfølgelig heller ikke være for sart over for blod, lugt og kropsvæsker.

Fortæl en sjov eller tankevækkende oplevelse, du har haft i løbet af din uddannelse

I min første praktikperiode blev jeg en dag stoppet på gaden af en ung kvinde. Hun kunne genkende mig som den jordemoderstuderende, der var med til hendes fødsel. Jeg havde desværre svært ved at fremkalde mig fødslen, men hun var helt sikker på, at det var mig, der havde hjulpet hende igennem smerterne og særligt presseperioden, hvor jeg havde fastholdt hende i vejrtrækningen. Hun roste mig for mit engagement og takkede for hjælpen. Mødet betød helt vildt meget, for jeg var så ny i faget, at jeg ikke havde fået den der fornemmelse af, at jeg faktisk kunne gøre en forskel for kvinderne. Tænk at JEG faktisk havde gjort en forskel for hende og så endda uden at vide det. Det var helt vildt stort. Sådanne oplevelser lever man højt på længe.

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Optagelse
- Sådan søger du ind