Elitesport og studier ved UCN

Vidste du, at du kan tage en uddannelse på UCN samtidig med, at du dyrker sport på eliteniveau?

Ønsker du at tage en uddannelse på UCN samtidig med, at du dyrker sport på eliteniveau? Så kan vores studievejledere hjælpe dig med at planlægge din uddannelse, så det kan lade sig gøre. Du kan også få hjælp ved Nordjysk Elitesport. Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse, samtidig med at du stadig dyrker din sport på højt niveau - eller træner for at nå derop.

Nordjysk Elitesport og vejlederne på UCN yder professionel rådgivning om blandt andet valg af studieretning, studieteknikker, fleksible individuelle studieforløb, deltagelse i gruppearbejde, flytning af eksamener, eksamen via Skype, dispensationer samt SU. Desuden tilbyder Nordjysk Elitesport diverse støtteordninger, som du som udøver kan læne dig op ad i det daglige.

UCN samarbejder om støtte til elitesportsfolk

Nordjysk elitesport er etableret i 2008 af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med UCN, Elitesport Aalborg og AaB. Elitesportskoordinator er Rasmus N. Haagensen, som er uddannet cand.mag i Samfundsfag fra AAU og Idræt fra Københavns Universitet.

Rasmus er samtidig projektleder i Spillerforeningens uddannelsesprojekt Study4player og har desuden en baggrund som elitehåndboldspiller - senest for AaB Håndbold.

Nordjysk Elitesport og Spillerforeningen har indgået en aftale om, at Spillerforeningen står for udviklingen af og rådgivningen i Nordjysk Elitesport. Med initiativet vil vi sikre, at elitesportsudøvere ikke behøver at vælge mellem at dyrke deres sport og at tage en videregående uddannelse. Det mener vi er til gavn både for den enkelte udøver og for samfundet generelt.

For at kunne blive optaget under Nordjysk Elitesport skal du være udøver eller træner på højeste nationale niveau - eller inden for en overskuelig årrække realistisk kunne komme der.

Mathilde: "Det er nødvendigt at være forud"

Mathilde er landsholdskæmper og dansk og nordisk mester i karate. I 2005 vandt hun bronze ved EM-junior. Mathilde fortæller om kombinationen af studier og elitesport:

Det giver mig ro og overskud at få planlagt min stævnesæson i forhold til studiet, og se hvilke datoer jeg kommer til at være fraværende, samt hvornår jeg bliver nødt til at være forud med afleveringer og lignende. Derudover har nordjysk elitesport og læreruddannelsen været klar til at hjælpe, hvis der er perioder, hvor det svært at få det hele til at gå op, hvor eksamener og stævner for eksempel falder samme dato.

Min sidste praktik lå samtidig med, at jeg skulle til VM og ville være fraværende nogle dage. Men jeg meldte ud i god tid, så jeg i fællesskab med praktikskolen og min praktikkoordinator kunne finde en løsning. 

Elitesport og studier

Rasmus Haagensen
Elitesportskoordinator

Tlf.: 22 26 00 44
rh@adm.aau.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Praktikinformation

Læreruddannelsen i Hjørring

Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)

Læreruddannelsen i Aalborg

Information til censor

Optagelse
- Sådan søger du ind