Kompetenceløft af folkeskolens lærere

UCN tilbyder kompetenceafklaringssamtaler til uddannede lærere, der har behov for at få afdækket deres reelle kompetencer inden for et undervisningsfag

For at få formel undervisningskompetence i de to store fag, dansk og matematik, skal man som studerende på læreruddannelsen læse minimum 5 moduler og derefter bestå kompetencemålsprøven. I de andre undervisningsfag læses minimum 4 moduler før man kan gå til kompetencemålsprøven. Hvert modul er på 10 ECTS-point, hvilket svarer til 275 arbejdstimer.

Hvad er en kompetenceafklaringssamtale?

UCN tilbyder kompetenceafklaringssamtaler til uddannede lærere, der har behov for at få afdækket deres reelle kompetencer inden for et undervisningsfag. Typisk underviser læreren allerede i faget, men har brug for at erhverve formel og reel undervisningskompetence i faget.
En kompetenceafklaringssamtale er en individuel samtale, der afdækker en folkeskolelærers kompetence i et fag, han/hun har undervisningserfaring i, men ikke har en formel uddannelse inden for, altså linjefagsuddannelse.

Hvordan foregår en kompetenceafklaringssamtale?

Kompetenceafklaringen sker gennem en samtale mellem en erfaren underviser fra læreruddannelsen og den lærer, der skal have vurderet sine reelle undervisningskompetencer i et fag. Både lærerens faglige og fagdidaktiske kompetencer i faget indgår i samtalen. Samtalerne tager udgangspunkt i kompetencemålene for faget i læreruddannelsen, og en spørgeguide sikrer, at samtalen kommer omkring alle fagets kompetenceområder.

Samtalen varer 45 minutter, og læreren får 1 time til at forberede samtalen. Læreren får udleveret et forberedelsesmateriale bestående af en case/noget materiale, fx en elevbesvarelse af en opgave, et læremiddel eller lign. med tilknyttede spørgsmål.

Hvor mange moduler skal man læse?

I samarbejde med Rambøll er der udviklet et system til digital registrering og udregning af et resultat – en samlet score. Resultatet viser, hvor tæt læreren er på at opfylde fagets kompetencemål, og resultatet giver dermed en pejling af, hvilken efteruddannelse læreren har behov for for at komme på niveau med lærere, der har en formel eksamen i faget.

Nogle lærere vil have brug for to eller tre særligt tilrettelagte moduler i faget, mens andre kan gå direkte til en kompetencemålsprøve. Enkelte vil måske have brug for at læse et fuldt forløb.

Der er udviklet samtalemateriale til alle skolens fag, og det er derfor muligt at blive kompetenceafklaret i alle undervisningsfag.

UCN samarbejder med de nordjyske kommuner om at udvikle specialtilrettelagte forløb for én eller flere kommuner. I de specialtilrettelagte moduler er der mulighed for at inddrage kommunale målsætninger og fokuspunkter i undervisningen og herigennem skabe kobling til de igangværende indsatser på skoleområdet. Modulerne kan tilrettelægges som deltids- eller fuldtidsstudie. Undervisningen kan foregå på UCN’ s adresser eller i den enkelte kommune.

Der er også muligt at læse modulerne på Læreruddannelsens enkeltfagsudbud. Læs mere om enkeltfag i menuen til venstre.

Hvad er prisen?

En kompetenceafklaringssamtale koster kr. 1500,00 og foregår som udgangspunkt på læreruddannelserne.

Studievejledere

Kirsten Larsen
Studievejleder - Hjørring

Tlf.: 72 69 62 17
kal@ucn.dk

Træffes kl. 8.00-14.00

Helle Rahbek Thomsen
Studievejleder - Aalborg
Lokale 6.0.34
Tlf.: 72 69 32 14
hrt@ucn.dk

Træffes kl. 8.00-14.00

Camilla Thoms Øland
Studievejleder - Aalborg
Lokale 6.0.35
Tlf.: 72 69 04 78
cto@ucn.dk

Træffes kl. 8.00-14.00

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Praktikinformation

Læreruddannelsen i Hjørring

Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)

Læreruddannelsen i Aalborg

Information til censor

Optagelse
- Sådan søger du ind