Hvad vil du undervise i?

Du skal typisk vælge tre fag. Her får du et overblik over dine valgmuligheder, og hvad du skal vide om valg af fag.


TRIN 1: Vælg dit første undervisningsfag

Når du er blevet optaget modtager du et brev, hvor du skal vælge dit første fag. Du kan vælge en af syv veje, der indeholder dit første undervisningsfag.

Vi anbefaler, at du sætter dig godt ind i dine syv valgmuligheder og finder ud af, hvilken vej der passer bedst til dig og dine drømme: 

Læreruddannelse m. dansk
Læreruddannelse m. dansk
Udbydes i Aalborg og Hjørring | Læs mere
Læreruddannelse m. matematik
Læreruddannelse m. matematik
Udbydes i Aalborg og Hjørring | Læs mere
Profil: Erhvervspædagogisk
Profil: Erhvervspædagogisk
Udbydes i Aalborg | Læs mere
Profil: International
Profil: International
Udbydes i Aalborg | Læs mere
Profil: Musik
Profil: Musik
Udbydes i Aalborg | Læs mere
Profil: Idræt
Profil: Idræt
Udbydes i Hjørring | Læs mere
Profil: Naturfag
Profil: Naturfag
Udbydes i Aalborg | Læs mere
Ofte stillet: Hvad er forskellen på læreruddannelsen og en profil?

Når du vælger en læreruddannelse, får du dansk eller matematik som dit første og største fag. Senere skal du desuden vælge to undervisningsfag mere.

Når du vælger en profil, kan et andet fag end dansk eller matematik blive dit første og største fag. Senere skal du stadig tilvælge to undervisningsfag.

Forskellen på at vælge et fag som fx musik eller idræt som integreret fag i en profil og vælge det senere (som dit andet eller tredje fag i en almindelig læreruddannelse) er, at faget i profilen fungerer som en rød tråd gennem hele uddannelsen. Du har bl.a. typisk markant mere undervisning i faget på profilen, og faget kan have et særligt fokus.

Du kan se de specifikke forskelle på den enkelte profil. 

TRIN 2: Vælg om du vil undervise små eller store børn

Når du vælger dit første fag skal du tage stilling til og i nogle tilfælde også angive, hvilken aldersgruppe du ønsker at specialisere dig i.

Vi anbefaler, at alle de undervisningsfag, du vælger, er målrettet samme aldersgruppe. Det gør det nemlig lettere for dig at få job.

Derfor skal du være opmærksom på, at du ikke vælger et fag nu, der kun undervises i de små klasser og senere har lyst til at vælge et andet og tredje fag, der først udbydes i udskolingen.

Du kan specialisere dig i at undervise:

  • 0.-6. klasse (indskoling og mellemtrin) eller
  • 4.-10. klasse (mellemtrin og udskoling).

Læs mere om aldersspecialisering og få hjælp til dit valg.


TRIN 3: Vælg dine øvrige undervisningsfag

Dine øvrige undervisningsfag skal du først vælge et stykke tid, efter du er startet, og du vil naturligvis få råd og vejledning, når det er tid til at vælge. Derfor behøver du ikke tage stilling nu.

Hvis du allerede nu ved, du drømmer om at undervise i et bestemt fag, kan det dog være en god idé at undersøge, om vi udbyder faget.

Hvis du har flere drømmefag, kan det også være en god idé at være opmærksom på, om alle fagene undervises til samme aldersspecialisering.

Hvis du drømmer om at undervise i et bestemt fag, er det også en god idé at være opmærksom på, at der er adgangskrav til de enkelte undervisningsfag, så det ikke kommer bag på dig, når det er tid til at vælge.

Se hvilke undervisningfag du kan vælge og find fagenes adgangskrav.

Ofte stillet: Skal jeg altid vælge tre fag, eller må jeg vælge flere/færre fag?

Som lærerstuderende skal du almindeligvis vælge tre fag, du vil undervise i.

Der kan dog være undtagelser, hvor du har 2 eller 4 fag på grund af profilernes sammensætning og fagenes størrelse.

Kontakt

Hvis du er i tvivl om valg af profil og fag på læreruddannelsen, er du altid velkommen til at tage kontakt til vores studievejledere, som du finder nedenfor.

Studievejledere

Helle Christensen
Studievejleder - Aalborg

Tlf.: 72 69 04 73
hec@ucn.dk

Træffes kl. 8.00-14.00

Mie Brink Gade
Studievejleder - Hjørring

Tlf.: 72 69 62 14
mbg@ucn.dk

Træffes kl. 8.00-14.00