Studieophold i udlandet

Tør du udfordre dig selv? Læs et semester i udlandet eller tag din praktik på en skole i et andet land. 

Har du udlængsel i maven, og har du mod på nye udfordringer i andre kulturer? Drømmer du om at prøve at undervise i andre skoleformer end den danske? Så er et udlandsophold måske lige sagen for dig!

Som lærer er det nemlig vigtigt, at du har indsigt i andre kulturer og andre landes skole- og uddannelsesforhold, da det vil give dig en faglig og kulturel ballast i din egen lærerprofession.

På UCN står internationalisering højt på dagsordenen, og vi opfordrer vores studerende til at tage til udlandet som en del af deres uddannelsesforløb.

Som studerende på læreruddannelsen har du gode mulighed for at tage et studie- eller praktikophold i udlandet som et led i din uddannelse. Du kan for eksempel tage et studieophold, hvor du læser på en godkendt uddannelsesinstitution i udlandet, eller du kan tage i praktik på en skole i udlandet.

Hvor kan du tage hen?

Du kan læse ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, som er godkendt af læreruddannelsen ved UCN. Via Erasmus-programmet kan du for eksempel komme til en af vore partnerinstitutioner i Europa, men du kan også tage af sted på eget initiativ.

Du kan også vælge at tage din praktik på en skole i udlandet. Det kan for eksempel være en skole i Grønland, Thailand, Australien, Belgien eller et helt andet sted i verden.

Du er selv primus motor i forhold til at arrangere dit udlandsophold, men det vil foregå i tæt samarbejde med den internationale koordinator på læreruddannelsen.

Hvornår er det bedst at rejse ud?

Praktik i udlandet på læreruddannelsen er placeret på 2. eller 4. studieår. På 2. studieår anbefaler vi primært praktik på nordiske skoler, mens du på 4. studieår kan komme rundt om i verden.

Pernille var i praktik i Belgien. Læs hendes rejsebrev her

Studieophold i udlandet (hvor du læser på en læreruddannelse i udlandet) foregår primært på uddannelsens 3. studieår. Da et studieophold i udlandet kræver en del forberedelse, skal du begynde planlægningen af opholdet i god tid. Det er ikke for tidligt at starte et år før!

International koordinator

Christina Lademann Wiederholt
International koordinator

Tlf.: 72 69 06 40
clw@ucn.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Praktikinformation

Læreruddannelsen i Hjørring

Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)

Læreruddannelsen i Aalborg

Information til censor

Optagelse
- Sådan søger du ind